Vestergade 227E, Rim nr. 17, Havneby
Solgt
Gennem-renoveret Rim-rækkehus på 86 kvm. beboelse.
Så kan vi igen udbyde en af de 18 store rækkehuse i Rim-Rømø-resortet på i alt 86 m² boligareal med fri adgang til bl.a. badefaciliteter og fitness. Huset ligger i kort afstand til centerbygningen med de mange faciliteter og ikke langt fra den ene af centrets to store legepladser. Huset råder over to private terrasser - en stor sydvendt og delvis lukket flisebelagt og en mindre delvis afskærmet og nordvendt træterrasse. Fra den nordvendte terrasse har du et kik til centrets udendørs aktiviteter. Huset ligger ca. 250 m fra en kombineret gang- og cykelsti, der forbinder Rømø Havn på østsiden af øen med Sønderstrand på vestsiden.Feriecenter Rim grænser helt op til Rømø Golfbane, ca. 1 km til indkøb- og spisesteder i Havneby og ca. 2½ km til Sønderstrand. Feriecenter Rim råder bl.a. to svømmehaller, 1 udendørs swimmingpool, saunaer, fitnesscenter, tennisbaner, minigolf, fodboldbaner, aktivitetsrum, børne rum og m.m. Det ideelle sted for børnefamilier. Som ejer og lejer af huset har du gratis adgang til svømmehaller, saunaer og fitness.
Lejligheden består i stueplan af gang/entré/garderobe med flisegulv og skab i åben forbindelse til køkken/alrum, et renoveret badeværelse med bl.a. bruseniche, vaskemaskine og grå fliser på gulv + vægge i bruseniche, et renoveret køkken/alrum med bl.a. linoleumsgulv, keramisk kogeplade, ovn, opvaskemaskine, køle-fryseskab og god spiseplads og et stort soveværelse med laminatgulv, dobbeltseng og god skabsplads. På 1.sal en stor opholdsstue med bl.a. laminatgulv, to dobbelt-sovesofaer og 2 soveværelser med laminatgulv og med 2 senge og et skab hver.
Sælger har siden overtagelsen i 2020 bl.a. foretaget følgende forbedringer: Renoveret badeværelset med nye fliser på gulv + vægge i bruseniche, nyt troldtekt-loft med spots samt nyt inventar og ny vaskemaskine. Gang og køkken/alrum er lagt sammen til et rum. Gang med nye fliser, skab og nyt troldtekt-loft med spots. Køkken/alrum med nyt linoleumsgulv, inventar og hårde hvidevarer. Soveværelse i stueplan med nye skabe og senge. Nye møbler i stue. Gang, soveværelse, køkken-alrum og stue er blevet malet. Nye rullegardiner i hele huset og ny belysning stort set i hele huset.
Lejligheden opvarmes med elvarme. Gulvvarme i badeværelse og gang.
Indeholdt i kontingentet til Fællescenter Rim-Rømø er bl.a.: Udvendig vedligeholdelse af alle boliger, drift og vedligehold af de ovenfor nævnte faciliteter samt pasning og vedligehold af hele området (grunden). Internet, TV-flow-kanaler og forsikring af husene betales også via Fællescenter Rim-Rømø.
Rækkehuset udlejes gennem Feriepartner Rømø med reg. nr. 0440. Lejeindtægten i 2022 var kr.54.409,- + afregning af forbrug. I 2023 var lejeindtægten kr. 56.821,- + forbrug.
Fakta om Tønder (36.651 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,3%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 10,8
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.466 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.818 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 2.189 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 11
- Gns. klassekvotient
- 19,8
- Sagsnr.
- 67900775
- Boligareal
- 86 m²
- Rum/værelser
- 4/3
- Antal etager
- 2
- Byggeår
- 1981
- Altan/terrasse
- Nej
- Elevator
- Nej
- Liggetid
- 107 dage
Oplysninger
Nyttige links
Salg af sommerhuse kræver tilstedeværelse på øen
Jeg tilbyder personligt engagement og tilgængelighed ”24-7” samt omhu og ordentlighed i hele forløbet. Dette uanset om du er sælger eller køber.