Unik taglejlighed fra 2023 med stor solterrasse og udsigt
Vi har muligheden for at præsentere denne kvalitetslejlighed. Her er lagt vægt på gode løsninger og materialevalg. Den velindrettet lejlighed ligger synvestvendt med sol fra morgen til aften, hvor solen går ned over botanisk have. Lejligheden ligger øverst, så du er afskåret fra både vejlarm og naboer. Lejligheden er opført i 2023 og fremstår derfor moderne og med et valg af lækre materialer.
Lejligheden indledes med indvendigt trappeløb, der er med til at give en åbenhed og god rumfornemmelse. Ligeledes er lejligheden indrettet med loft til kip og store vinduespartier, der bidrager til luft og lys i alle rum.
Gennem hele lejligheden er en rød tr åd, så du ikke er i tvivl om, at arkitekten har gennemtænkt projektet. Der er enormt gode opbevaringsløsninger i de snedkerlavet faste elementer, dette i form af både skabe, hylder og skuffer. Desuden en tilpasset sofa, der giver både et moderne udtryk samtidig med, at den er utrolig brugbar.
Leverummet findes i køkkenet og stuen, hvorfra du føres videre til den store hjørnealtan, som især i forårs-og sommermånederne bliver et ekstra rum. Køkkenet er et Svane-køkken, som er nutidigt og funktionelt indrettet i stilrene elementer og Vola-armatur. Her er god bord- og skabsplads samt alt i hårde hvidevarer. Det store, flotte badeværelse er ligeledes fra Svane og er med separat bruseplads, badekar, snedkerlavet opbevaringsmøbel, vindue til det fri samt vaskemaskine. Lejligheden rummer ydermere to gode og indretningsvenlige værelser, som let kan anvendes til både soveværelse, kontor, børne- eller gæsteværelse.
Ejendommen gennemgik i 2023 en større renovering, således den i dag står særdeles flot og velholdt. Både tag og vinduer er skiftet. Desuden vil man i løbet af 2025 kunne anvende den nybyggede tagterrasse og orangeri, der opføres i naboejendommen, som også er en del af ejerforeningen. Adgangen hertil vil være via elevator.
Ejendommen er beliggende i hjertet af Århus samtidig med, at du er nabo til Botanisk Have og Den Gamle By. Altså kan du fra lejligheden gøre brug af alt det, som midtbyen tilbyder; det kan være en kop kaffe eller frokost i den hippe Vestergade, en tur i Teateret eller på Aros, ligesom du også kan nyde de grønne omgivelser med en gåtur i Botanisk Have.