Fritidshus fra EDC

Nøkkevangen 10, Lynæs

3390 Hundested

1.095.000 kr.

2/1 rum, 60 m²
Åbent hus med tilmelding 27. dec. 11:00 - 11:45

Ind­flyt­nings­klar og ugeneret sommeroase

Drømmer i om et kolonihavehus i OF Lynæs - At have et fristed nær vandet, naturen og både Lynæs og Hundested Havn - så kig med her ... På Nøkkevangen 10 vil du finde en rummelig grund med masser af muligheder for udendørs aktiviteter og hyggelige stunder. Grunden indbyder til afslapning med en god bog, grillhygge med familie og venner eller leg og spil med børnene. Husets størrelse gør det nemt at vedligeholde, så du kan bruge tiden på at nyde dit ophold fremfor at bekymre dig om praktiske gøremål.
Indenfor byder huset på en åben og lys atmosfære, hvor du straks vil føle dig hjemme, hovedhuset byder på en entre med plads til overtøjet, badeværelse med brus, opholdsstue der fungerer som en mul­ti­funk­tio­nel plads hvor også husets køkken findes, rummet kan indrettes efter dine behov og ønsker. Om du ønsker en soveplads kombineret med en hyggelig opholdsstue, eller du foretrækker et åbent opholdsområde med plads til aktiviteter, er mulighederne mange.
Fra hovedhuset er der udgang til en superhyggelig overdækket terrasse der fører over til et anneks som nuværende ejer bruger som soveværelse, derudover findes der et gæsteanneks – det vil sige at fristedet byder på hele 6 gode sovepladser.
Grunden er et kapitel for sig selv med gamle frugttræer, buske og hyggekroge. Her er der rig mulighed for at lade børnene løbe rundt og lege alt imens bøfferne simrer på grillen. Haven er fuldkommen ugeneret, men man skal være klar på uventet besøg fra områdets dådyr og fasaner.
Her får man en rigtig perle i en skøn OF forening hvor man hygger sig sammen eller hver for sig. Her får du en speciel sammensætning af et sommerhus og en andelsgrund. Huset ejer du selv, og grunden ejer man i fællesskab med resten af haveforeningen via et andelsbevis.
Prisen for dette andelsbevis er kr. 55.000,00 som er med i kontantprisen på kr. 1.195.000,00 og er faktisk at betragte som et depositum, som den kommende ejer vil få tilbage når boligen på et senere tidspunkt sælges.
OF Lynæs er en del af Omegnens Fri­tids­ha­ve­for­e­ning, som er en andelsforening stiftet i 1966 som kom til verden i en bølge af entusiasme, som en tid trodsede normerne for, hvad der er muligt i et samfund som det danske. Entusiasmen skyldtes retsstatsfolk, der hentede inspiration og gå- på mod fra Georgismens idealistiske tanker. Jorden som fælles ejendom skal ikke kunne gøres til genstand for køb og salg. Lynæs afdelingen var en udstykning fra en bondegård. Foreningen var ved at få noget oppe ved Fredensborg, men det blev til Lynæs i stedet - en udstykning fra Højbjerg-gård og dette var der en rigtig god grund til. Det blev lige netop dette sted på grund af at der her findes alt hvad naturelskere kan ønske, skov, strand og et afvekslende landskab. I sæsonen er der flere fæl­lesak­ti­vi­te­ter, som alle medlemmerne kan være en del af - her er fællesskabet højt på dagsordenen. Det er medlemmerne, som skal skabe afdelingen så hvis du er til godt sammenhold og fællesskab, så er dette stedet for dig. Fra ejendommen er der gåafstand til en masse dejlig natur, her tænkes på det tidligere nævnte Højbjergområde. Udover at ligge tæt på naturen, byder området desuden på et par hundrede meter til offentlige trans­port­mid­ler, nemlig Vibehus Trinbræt, hvor der er fast togforbindelse mellem Hundested og Hillerød Station.

Fakta om Halsnæs (31.515 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
10,9
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.657 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.645 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.964 kr./md.
Antal folkeskoler
6
Gns. klassekvotient
19,6

Oplysninger

Sagsnr.
33804889
Boligareal
60 m²
Vægtet areal
0 m²
Rum/værelser
2/1
Antal etager
1
Byggeår
1965
Ejerudgifter pr. md.
1.378 kr.
Pris/m²
18.250 kr.
Pris
1.095.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-8,00 %
Liggetid
50 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
55.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.317 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.005 kr.
Læs mere om boliglån

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

Søren Tvergaard

Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler og valuar, MDE

stv@edc.dk30 70 87 8058 58 71 28EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Nørregade 28, 3390 Hundested

338@edc.dk47 98 28 18