Stort velholdt sommerhus med HAVUDSIGT.
Du kan nu erhverve et stort og meget velholdt sommerhus på 131 m² beboelse opf ørt i 1998 med havudsigt og beliggende på en af de allerbedste grunde i et af Rømøs mest attraktive sommerhusområder, Kromose. Kromose ligger på den sydlige del af Rømø ud til Vadehavet. Vadehavet lægger navn til Danmarks arealmæssigt største Nationalpark. Området er også optaget på Unescos Verdensnaturarvsliste.
Dette flotte LM-sommerhus er opført på en 2.500 m² stor naturgrund og beliggende i 2. husrække og ca. 250 m fra Vadehavet. På grunden finder du primært græsarealer - så udsigten til havet mod øst og syd er sikret. Mod vest og nord findes lidt spredt træbevoksning. Iflg. dingeo.dk er huset beliggende 4,7 m over havets overflade. Husets facader består af plankebeklædning, taget er cementtagsten og vinduerne i PVC med sprosser. Isolering i gulve 100 mm og ydervægge og lofter 150 mm.
Huset består af entré/garderobe/bryggers med bl.a. håndvask, vaskemaskine og tørretumbler, et mindre badeværelse med bruseniche med adgang fra entré, et stort øst- og sydvendt køkken-alrum med varmepumpe, spiseplads, et veldisponeret køkken med bl.a. køle-fryseskab og opvaskemaskine (fra 2021), store vinduespartier mod havsiden, udgang til terrasse og depotrum/kosteskab i åben forbindelse til en nedsænket opholdsstue med bl.a. brændeovn og igen en storartet udsigt til vandet, 4 soveværelser med hhv. 3 dobbeltsenge og 2 enkeltsenge, god skabsplads og det ene soveværelse har udgang til terrassen mod øst, et stort badeværelse med bl.a. bruseniche, spa og adgang til husets sauna og hen over bad og det ene soveværelse en hems.
Huset er omgivet af flisebelagte terrasser mod vest, syd og øst - delvis overdækket/delvis afskærmet.
Flisegulve i entré/bryggers, badeværelser og køkken-alrum, trægulv i opholdsstue og tæpper (udskiftet i 2020) i soveværelser. Vægge og lofter ludbehandlet trærustik. Inventar i køkken + badeværelser ludbehandlet ask. Huset er blevet malet udvendigt i 2020.
Sælger har siden overtagelsen i 2023 foretaget følgende forbedringer: Monteret luft til luft varmepumpe med fjernstyring via telefon, ny brændeovn installeret, nye indvendige døre i massivt træ, nyt trægulv i opholdsstue, nye lamper i stue + soveværelser, nye led-spots, nye stikkontakter i opholdsrum med lysdæmpning, nye gulvtermostater, nye møbler til opholdsstuen, ny vaskemaskine, nyt fjernsyn, nyt galleri på væggene, nye havemøbler. Og soveværelser, stue og badeværelser malet indvendigt og tag + fliser algebehandlet.
Huset opvarmes med el herunder en luft til luft varmepumpe og som supplement en brændeovn. Der er gulvvarme i alle de flisebelagte rum.
Huset er tilmeldt udlejning i 2025 gennem Feriepartner Rømø med reg. nr. 0222. Lejeindtægten i 2024 var kr. 218.838,- + afregning af forbrug. Et 2025-udlejningsbudget iflg. Feriepartner Rømø viser en lejeindtægt på ca. kr. 252.000,- + forbrug ved en belægning på 41 uger.Lejeindtægten i 2025 pr. 15.12.24 var kr. 141.414,- + forbrug,