Hyggeligt fritidshus i naturskønt område
Ingen andre ejendomme kommer længere med gode, enkle metoder end de klassiske sommerhuse. For hvis bare man får dejlige omgivelser, er man allerede godt på vej. Dét får I så rigeligt med dette fritidshus på Gjellerodde, hvor en rolig placering med flot kig til naturen giver et glimrende udgangspunkt.
Her får I et hyggeligt lille sommerhus, som rummer 44 overskuelige kvadratmeter. Arealet er dog en sandhed med modifikationer, for en fin udestue stiller yderligere 16 m² til rådighed for jer. Huset strejfer ikke langt fra det traditionelle udgangspunkt, og den ydre ramme præsenterer sig hyggeligt med sortmalet træbeklædning og lavt sadeltag.
Indenfor er pladsen endda meget fornuftigt disponeret. Udestuen fungerer nemlig også som indgangsparti, så I kan efterlade sko og overtøj, inden I bliver sluset ind. Herfra bliver I modtaget af en lille entré, som formidler adgang til husets leverum og til badeværelset. Sidstnævnte fremstår velfungerende og er udstyret med bruseniche, mens køkkenet og stuen i fællesskab tegner sig for opholdsafdelingen. Varmepumpen er placeret i stuen, og den holder en jævn, lun temperatur. Endelig får I to gode værelser - begge pæne og veldisponerede.
Dejlige omgivelser er afgørende, og de starter lige ude på terrassen, som tilbyder et fint kig i flere retninger. Anemonevej er en rolig vej i området, så de stilfærdige rammer følger naturligt med. Grunden er heller ikke større, end at alle kan være med. I haven har man desuden etableret randbeplantning, plæne og enkelte bede, mens I afrundingsvis får et mindre udhus på 10 m².
Sommerhusområdet Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden og fra huset er der kun få minutters gang til badebro og gode badeforhold. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for religiøst kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.
I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.
Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På aktivitetslisten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.
Vi ser frem til at vise jer det hele. Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00 for at høre nærmere