Fritidshus fra EDC

Syrenvej 87, Tørring

7620 Lemvig

2.295.000 kr.

4/3 rum, 88 m²

Opdateret sommerhus med flot fjordudsigt – anden række til fjorden

Det er omgivelserne, der driver værket for dette sommerhus, som ligger i anden række til fjorden og under 200 meter fra stranden. Beliggenheden på Gjellerodde er dermed aldeles glimrende, og fra huset har I den fineste udsigt over Limfjordens vande. Fritidshuset er samtidig i rigtig pæn, opdateret stand, og med en skøn og nem have er der ikke noget, der sætter en stopper for jeres fridage.

Er jeres ønske at fortsætte udlejning af huset, bringer denne beliggenhed og det rummelige hus en god indtjening til ejer på ca. 75.000 om året. (2023 var udlejningen 85.000 kr.)

Fritidshuset er fra 1970, og det er opført med udgangspunkt i de klassiske sommerhusdyder. Man har desuden taget hånd om de nødvendige opdateringer, så I kan nyde huset med det samme. Varmepumpen og solcellen er kommet til senere, og vinduerne er løbende udskiftet. Ikke mindst er huset udført med et praktisk built-up-tag, som fik ny tagpap i år 2000. Sommerhuset er tilbygget i 2005, hvor stuen blev udvidet, så udsigten fra sommerhus bedre kan nydes fra de store vinduespartier mod vandet, og hvor man samtidig udnytter det gode lysindfald.

Indenfor byder fritidshuset på 88 veludnyttede kvadratmeter, så relativt set får I rigtig fin plads. En stor del af kvadratmeterne er tildelt det store køkken-alrum, som ligger i åben forbindelse med stuen. Her er brændeovn fra 2018, og med den fine udsigt får I alletiders samlingspunkt. Dertil kommer selvfølgelig også de private afdelinger bestående af tre værelser, som alle er hyggelige og gode. Det ene værelse har endda egen udgang til haven, og afrundingsvis får I et opdateret badeværelse fra 2017, som er udstyret med gulvvarme.
Der er også installeret fiberbredbånd i sommerhuset til hurtigt internet og parabol til de tyske tv-kanaler til udlejningen.

Intet sommerhus er komplet uden en hyggelig have, og her tæller grunden 970 m², så der er god plads til udelivet. Haven er anlagt med græs og et par hyggelige terrasser, hvor I kan nyde solen. Et lille udhus følger med, og derudover har I et praktisk overdække til grill og turcykler. I anden række til vandet har I selvfølgelig ganske kort til stranden, hvor I derfor har få trin til badebroen.

Som­mer­hu­s­om­rå­det Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej, og på din rute kan du passende gøre et stop ved Museet for Religiøst kunst. Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.

I området ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.

Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På ak­ti­vi­tets­li­sten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.

Vi uddyber gerne alle detaljerne ved en fremvisning - kontakt os på telefon 96 63 40 00 for at høre nærmere.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71105795
Boligareal
88 m²
Vægtet areal
91 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
970 m²
Antal etager
1
Byggeår
1970
Ombygget
2005
Ejerudgifter pr. md.
2.238 kr.
Pris/m²
25.220 kr.
Pris
2.295.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-8,00 %
Liggetid
209 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
115.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
13.207 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
10.439 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00