Lyst og velholdt fritidshus med udsigt til Ferring Sø
Et skønt fritidshus skal helst formå at kombinere komfort og charme - og så skal det ligge godt. Vejlby Klit 299 lever fuldt ud op til dét, for her venter nemlig et meget velholdt og indbydende fritidshus fra 1977. Sommerhuset har nyere tag og vinduer, ligesom også køkkenet og badeværelset er opdateret. Desuden er der nyere udvendig beklædning på sommerhuset, som er sibirisk lærketræ. I får endda en stor og isoleret garage fra 2009.
Fritidshuset ligger i den rolige ende af det populære ferieområde Vejlby. Her får I både udsigt til Ferring Sø og til klitterne ved Vesterhavet, og naturens ro understreges af, at fritidshuset ligger i et område med lidt færre fritidshuse i sammenligning med andre af Vesterhavets store trækplastre.
En tilbagetrukket placering på den 700 m² store grund har givet plads til garagen ved vejen, og det isolerede bonusrum tilbyder rigelig plads til et hobbyværksted. Forhaven er anlagt med granitskærver og er følgelig meget nemt at holde, mens den store fliseterrasse gør sit til at holde mængden af havearbejde nede. Terrassen vender helt perfekt i forhold til at få mest muligt ud af dagens soltimer, og en charmerende havepavillon bidrager med lidt ekstra hygge.
Indretningen fremstår lys med hvidmalede vægge og lofter, og med loft til kip i alle rum er pladsfornemmelsen også god på tværs af alle afdelinger. Det flotte køkken er integreret i den indbydende opholdsafdeling, hvor pillebrændeovnen fra 2020 står for opvarmningen. Badeværelset er opdateret med elementer, der matcher køkkenet, og dertil får I fire gode værelser, hvoraf det ene er et gennemgangsværelse. Men bemærk især husets store bryggers og viktualierum, som kan udnyttes anderledes, hvis det er flere sengepladser, der står højest på ønskesedlen.
Vejlby er et rigtig skønt og populært sommerhusområde, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke naturoplevelser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.
Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.
Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode indkøbsmuligheder i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dagligvarebutikker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.
Fritidshuset udlejes ikke, så I kan endda nyde de hyggelige rammer med det samme efter endt handel. Kontakt os på tlf. 96 63 40 00 for en fremvisning.