Fritidshus fra EDC

Fjordstien 13, Serup Strand

7790 Thyholm

2.845.000 kr.

4/3 rum, 98 m²
Åbent hus med tilmelding 23. sep. 13:00 - 17:00

Sjældent udbudt til salg!

Ferien starter her! Fra dette lyse og indbydende fritidshus nyder du den fantastiske udsigt til Limfjorden, og ser sejlbådene passere, med kysterne på Salling-siden som smuk baggrund. Lyset og himlen ændrer sig kontinuerligt, mens harer og råvildt krydser igennem lyngheden foran huset. I det hyggelige som­mer­hu­s­om­rå­de Søndbjerg/Serup Strand på Thyholm får I mange stjernestunder med krabbefiskeri fra badebroerne, og vandreture i skov og langs strand. Tag et fjorddyp, en tur på SUP boardet, og lad bare familiens mindste gå på eventyr i den smukke natur, for her er kysten østvendt og børnevenlig.

Det flot vedligeholdte, sortmalede træsommerhus er i sin grundform et Liljehus fra 1982, der er blevet udvidet i senere om- og tilbygninger. Placeringen er unik. Her får du en af de absolut bedste naturgrunde ved Limfjorden, med 3226 kvm, som du kan nyde fra et ualmindeligt velindrettet hus. Sommerhusets kerne er det store og indbydende køkken-alrum, hvor lyset falder ind fra alle sider, og udsigten over fjorden kan nydes fra næsten alle hjørner. Varmepumpen, som betjenes per SMS, er centralt placeret i spi­se­af­de­lin­gen, hvor du har et rummeligt og lyst Vor­ding­borg­køk­ken med alt i hårde hvidevarer. På en efterårsdag kan du tænde op i brændeovnen fra Varde, og nyde ildens stille knitren, mens du betragter sky­for­ma­tio­ner­ne fra den lune stue.

Fra hoveddøren samt stuens skydedør har man direkte adgang til en stor østvendt terrasse med udsigt over fjorden, som inviterer til et køligt glas ved grillen. Mod vest finder du også ter­ras­se­mil­jø­er, og du kan altid være sikker på at kunne finde et dejligt sted i læ og sol, fra formiddag til aften. I et charmerende hjørne, under det store lærketræ, kan I overnatte i det splinternye Schweizer-shelter, der har god plads til to voksne. Her kan du vågne til synet af solen, der står op over vandet, inden du tager de få skridt over til huset for at sætte kaffen over – det bedste fra to verdener!

Indenfor er det god plads til overnattende gæster. Her er tre rummelige værelser, indrettet med sovepladser til i alt 6. I umiddelbar forbindelse hermed finder I toilet og bad.

I et andet hjørne af grunden findes en åben garage, hertil et stort disponibelt rum. De ekstra kvadratmeters op­be­va­rings­plads er helt uundværlige til brænde; samt kajakker, fiskestænger, waders til østersplukning, kroket, dartskive, og hvad I ellers vil fordrive tiden med på denne skønne plet ved Limfjorden.

Book en fremvisning og kom selv ud og mærk roen sænke sig i de smukke omgivelser.

Inventar medfølger som beset, på nær kajakker og SUP board.

Huset har aldrig været tilmeldt udlejning, og har kun haft to ejere.

Huset er ikke tilmeldt udlejning. Ud­lej­nings­esti­ma­ter foreligger – forhør nærmere.

Fakta om Struer (20.594 indbyggere)

Kommuneskat
25,3%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,5
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.758 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.722 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.924 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
19,5

Oplysninger

Sagsnr.
77605708
Boligareal
98 m²
Vægtet areal
100 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
3.226 m²
Antal etager
1
Byggeår
1982
Ombygget
2006
Ejerudgifter pr. md.
3.029 kr.
Pris/m²
28.450 kr.
Pris
2.845.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
127 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
145.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
16.665 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
13.213 kr.
Læs mere om boliglån

Faglighed og omhyggelig.

Vi samler på tilfredse kunder! Alt får mere værdi når man gør sig umage - Vi gør vores bedste for at hjælpe dig godt videre, når du handler bolig.

Mette Bjarking

Ejendomsmægler, Indehaver

mc.776@edc.dk20 14 70 0858 58 76 21EDC Hurup Thy

EDC Hurup Thy

Bredgade 169, 7760 Hurup Thy

776@edc.dk97 95 14 44