Landejendom med 2,7 Ha. jord beliggende ved Ståby ca. 20 km. fra Odense. Pudset stuehus med betonstenstag fra 2000, træ-alu vinduerne i stueplan er ca. 5 år gamle og 1. salen er fra 1995 og badeværelset fra 1996. på jordstykket som er beliggende bag ved ejendommen og pt. ligger brak, har der ikke været brugt sprøjtemidler eller lign. de 33 år sælger har ejet ejendommen. Ejendommen har offentlig kloak og indlagt fibernet.
Stuehuset indeholder i stueplan, entre med klinkegulv og trappe til 1. salen, badeværelse med bruseniche og varme i gulv, køkken med plankegulv, spiseplads og nedgang til mindre kælder, soveværelse med gulvtæppe, hyggelig stue renoveret indenfor de sidste 5 år, med radiatorer, brændeovn, plankegulv og udgang til haven.
1. salen består af stor repos/stue med dejlig kvist som har udsigt over jordstykket, samt 2 store værelser med gulvtæppe og fritliggende bjælker, det ene værelse har ligeledes kvist, hvorfra der er vidtstrakt udsigt til naturen.
Sammenbygget med beboelsen findes en staldbygning, som er omdannet til multirum med bordtennisbord, vaskeplads, bordplads med håndvask, samt 3 disp. rum. Stalden kan hurtigt omdannes til dyrehold igen. høloftet over stalden har mange anvendelsesmuligheder. På grunden findes desuden 2 mindre bygninger, der bruges som værksted, garage og opbevaring.
Ejendommen er beliggende på en super attraktiv grund med perlestensbelagt indkørsel ( ejendommen har 2 indkørsler ), dejlig lukket have med masser af frugttræer ( æble, pærer, moreller, kirsebær, blommer mv ), frugtbuske, nøddebuske og mange forskellige træsorter, god stor græsplæne, 2 terrasser, den ene overdækket. Jordstykket som ligger i forlængelse af haven, ligger pt. hen som brak og bliver derfor hovedsagligt brugt af områdets rige dyreliv, traner, råvildt, fasaner og harer osv. ses dagligt på stykket. Grunden er særdeles anvendeligt til dyrehold, idet sælger tidligere både har haft hestefold, samt får, grise, køer og høns på ejendommen.
En super spændende bolig i god stand, med fornuftig afstand til indkøb og skole, samt kun 20 km til Odense. En landejendom som bør ses for korrekt bedømmelse.