Fremvisning
Book en fremvisning

Solhøjpark 403520 Farum

Rækkehus

5/4 rum
134 m²
C
5.145.000 kr.

Fakta om boligen

Sagsnr.
35402761
Boligareal
134 m²
Vægtet areal
137 m²
Rum/værelser
5/4
Grundareal
209 m²
Antal etager
2
Byggeår
1981
Energimærke
C
Liggetid
19 dage

Økonomi

Ejerudgifter pr. md.
3.919 kr.
Pris/m²
37.555 kr.
Pris
5.145.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %

Finansiering

Udbetaling
260.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
27.960 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
22.590 kr.

Fakta om kommunen

Kommuneskat
24,9 %
Landsgennemsnit
25,4 %
Grundskyldspromille
7,0
Landsgennemsnit
10,2
Pasningstakster
Vuggestue (0-2 år)
3.612 kr./md.
Dagpleje (0-2 år)
3.700 kr./md
Børnehave (3-5 år)
2.200 kr./md.
Antal folkeskoler
8
Gns. klassekvotient
22,4

Ind­flyt­nings­klart Johan Christensen rækkehus med nyere tag og vinduer

I et roligt og familievenligt område i Stavnsholt finder I dette velindrettede rækkehus på 134 m², som fremstår 100% ind­flyt­nings­klart efter omfattende renoveringer. Boligen er opført i 1981 af Johan Christensen og byder på en moderne og funktionel planløsning med plads til hele familien. Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har desuden fibernet.

Allerede ved ankomsten fornemmer man den gennemførte kvalitet, som kendetegner boligen. Planløsningen er veldisponeret over to plan med en god opdeling mellem opholdsrum og værelser, og hjemmet fremstår generelt lyst, moderne og yderst velholdt med nyere tag og vinduer samt flot og velplejet mahogni trækværk.

Hjemmets naturlige samlingspunkt er det rummelige opholdsrum med åben forbindelse til det stilrene og gennemført renoverede køkken, som er udført af Køk­kens­ned­ke­ren og renoveret i 2019. Her er der god plads til både spiseafdeling og stue, og de store vinduespartier sikrer et flot lysindfald samt direkte udgang til den solrige have, som indbyder til både afslapning og hyggelige stunder.

I forlængelse af opholdsrummene finder I boligens funktionelle faciliteter, hvor kvaliteten går igen. Køkken, bryggers, badeværelse og toilet fremstår alle med eksklusive Corian-bordplader og spe­ci­al­frem­stil­le­de elementer, hvilket understreger den høje kvalitet og sans for detaljen. Badeværelse og toilet er udført af snedkeren Svanel fra Fyn og renoveret i 2021, mens Køk­kens­ned­ke­ren ligeledes har stået for inventaret i bryggerset. På både badeværelse og toilet er der gulvvarme, hvilket bidrager til en ekstra komfort i hverdagen. Her er tale om solidt dansk sned­ker­hånd­værk, hvor materialevalg og finish er gennemtænkt ned til mindste detalje.

Boligen rummer i alt 4 værelser, som giver fleksible in­dret­nings­mu­lig­he­der til både børneværelser, soveværelse, hjemmekontor eller gæsteværelse. Skulle behovet være for et større stueområde, kan væggen mellem soveværelset og stuen nemt fjernes, da denne er opsat af sælger.

Området omkring Solhøjpark er særligt attraktivt for børnefamilier og kendetegnet ved trygge omgivelser, gode stisystemer og et velfungerende naboskab. Udover området ved legepladsen findes der også en fælles fodboldbane og basketballbane, ligesom der er mulighed for at få en nyttehave. Grun­de­jer­for­e­nin­gen byder på et rigtig godt fællesskab, og området er ekstremt børnevenligt med sikre stisystemer og gode, grønne rekreative områder meget tæt på. Derudover er der også enkelte i foreningen, som har fælles høns. Her er kort afstand til både skole, dag­in­sti­tu­tio­ner, indkøb, Furesøen, Høje Klint, Sko­leland­bru­get Solhøjgård og offentlig transport, herunder Farum Station med gode forbindelser til København.

Vil du vide mere om boligen?

Har du spørgsmål om boligen eller ønsker du at komme forbi til en uforpligtende snak? Så kontakt os her

Besøg butikken