Midt på den hyggelige hovedgade i Viby Sjælland finder I denne smukke og markante ejendom, hvor stemningsfuld bolig og spændende erhvervsmuligheder går hånd i hånd. Her får I ikke bare et hjem – men en ejendom med sjæl, synlighed og et væld af muligheder for at skabe præcis det liv, I drømmer om.
Ejendommen fra 1928 byder jer velkommen med masser af klassisk charme. De sprossede vinduer, den fine karnap, de elegante kviste og de flotte detaljer i murværket giver huset et herskabeligt og indbydende udtryk, mens den nænsomme renovering sørger for, at komfort og æstetik går op i en højere enhed.
Indenfor fortsætter den gode atmosfære i en bolig, der fremstår lys, moderne og indflytningsklar. Smukke gulve, rene linjer og gennemførte materialevalg skaber en elegant helhed, hvor originale detaljer og moderne komfort smelter sammen. De synlige bjælker på førstesalen tilfører varme og karakter, mens den velindrettede planløsning giver plads til både familieliv, ro og fællesskab.
Boligen fordeler sig over to etager med hele fem soveværelser, to skønne stuer og tre flotte, nyrenoverede badeværelser – en sjælden kombination, der giver masser af plads til den store familie, hjemmearbejdspladser eller gæster. På førstesalen samles familien naturligt i den store, højloftede stue med et fantastisk lysindfald og adgang til en hyggelig hems. I stueplan danner det store køkken-alrum hjemmets naturlige samlingspunkt, hvor det nye køkken inviterer til både hverdagsliv og lange middage med familie og venner.
Som noget helt særligt får I desuden et lyst og indbydende erhvervsareal på ca. 38 m² med store vinduespartier direkte mod hovedgaden. Her er eksponeringen helt optimal, og mulighederne er næsten uendelige. Drømmer I om butik, showroom, klinik, kontor, atelier, café, salon eller noget helt syvende, er rammerne allerede på plads. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for det erhvervsmæssige eventyr – og muligheden for at kombinere bolig og erhverv på samme adresse giver en helt særlig frihed i hverdagen.
Beliggenheden fuldender oplevelsen. Her bor I centralt i Viby Sjælland med byens faciliteter lige udenfor døren. Indkøb, apotek, takeaway og specialbutikker ligger få skridt væk, og både skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og stationen er indenfor kort afstand. Hverdagen bliver ganske enkelt nem og bekvem – med togforbindelser og byliv lige ved hånden.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk