1-PLANSVILLA I SKØN NATUR
Landsbyen Snertinge, beliggende mellem Kalundborg og Holbæk midt i den skønne Vestsjællandske natur, med store, åbne omkringliggende marker, nogen med afgrøder, græssende kreaturer, ca. 6 km. til Havnsø Strand, ca. 7 km. til fredet naturreservat Vesterlyng. Her kan du bo dejligt, tæt på skole, foreningsliv og indkøb.
Villaen har et boligareal på 135 kvm tilbydende: Entré – Fordelingsgang – Vinkelstue med plads til både sofalounge og spisestue, her er brændeovn til de kølige gråvejrsdage og et stort glasskydedørsparti til terrassen - Køkken med god spiseplads til hverdagens måltider og syslerier – Soveværelse med garderobevæg – 3 værelser, de 2 er med skabe – Bryggers skabe, vask og plads til vaskesøjle – Badeværelse med bruseniche, skabsarrangement, vask og toilet – Gæstetoilet.
Grunden er på 687 kvm anlagt med skønne terrasser, flisegange, græsplæne, drivhus, urtehave og en carport med et mindre integreret udhus. Lige uden for matriklen venter et stort og dejligt grønt rekreativt område med legeplads, plads til boldspil og hundeluftere på stierne.
Snertinge byder på hele 2 børnehaver, frisør, tankstation, lokal Brugs, grill- og pizzaria, dyrehospital, ca. 4,5 km. til Højbo Friskole, Firhøjskolen er kun ca. 1,5 km væk med både hal, idrætsanlæg, pony rideklub og et rigt foreningsliv i Forsamlingshuset Gimle. Større indkøb kan foretages i Svinninge eller i Jyderup hvor her også er svømmehal og tennisbaner. God infrastruktur til pendleren der kun bliver bedre med den udvidet motorvej, ca. 20 min. til Kalundborg og Holbæk, ca. 60 min. til København via Skovvejen og motorvej.