Velkommen til Bjarkesvej 17 – en rummelig og velholdt murstensvilla på 193 m², hvor gennemtænkte løsninger, kvalitetsmaterialer og en helt særlig have skaber de perfekte rammer for familielivet. Ejendommen ligger fredeligt for enden af en blind vej i et attraktivt og børnevenligt kvarter med sikre stisystemer til skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og Nyled Station. Samtidig er byens butikker, caféer og øvrige faciliteter inden for kort afstand.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store, lyse køkken-alrum, hvor køkken og spisestue smelter sammen i ét indbydende opholdsrum. De specialfremstillede Frontego-låger i køkken, bryggers og badeværelse giver stueetagen et eksklusivt og harmonisk udtryk, mens de store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og skaber en flot forbindelse mellem inde- og udeliv.
Fra spisestuen er der direkte udgang til den store terrasse, hvor en del er overdækket, så udelivet kan nydes fra tidligt forår til langt ind i efteråret. De lyse IBF strukturfliser binder terrasserne smukt sammen og skaber flere hyggelige opholdspladser, hvor solen eller skyggen kan følges dagen igennem.
Stueplan rummer desuden to gode værelser med skabsplads, et stilfuldt badeværelse samt et stort bryggers med egen indgang og masser af plads til hverdagens praktiske gøremål.
På første sal mødes I af en stor repos, der i dag fungerer som hyggelig opholdsstue. Herfra er der udgang til altanen, hvor udsigten over området og de farverige solnedgange kan nydes året rundt. Etagen rummer desuden to store værelser, begge med direkte adgang til et rummeligt badeværelse. Det ene værelse har desuden et praktisk walk-in-rum.
Haven er noget helt særligt. Den er anlagt efter principperne "Vild med Vilje", hvor biodiversitet, blomster, sommerfugle, bier og fugleliv er tænkt ind som en naturlig del af uderummet. Samtidig er haven skabt med flere stemningsfulde terrasser, så der altid findes et skønt sted at nyde morgenkaffen, frokosten eller aftensolen.
Det store drivhus/orangeri skaber ekstra muligheder for både dyrkning, afslapning og hyggelige sammenkomster, mens den charmerende havehytte er ideel som atelier, hobbyrum, hjemmekontor eller blot et fredeligt fristed til en middagslur med udsigt over haven.
Flere frugttræer og bærbuske bidrager til havens frodige karakter og giver mulighed for at høste egne æbler, bær og andre frugter gennem sæsonen. Den smukt anlagte have forener biodiversitet, stemningsfulde opholdsrum og frodig beplantning med stor fleksibilitet. Ønsker man mere plads til leg og aktivitet, kan haven uden større indgreb omlægges, så der skabes en stor græsplæne med rig mulighed for fodbold, trampolin og andre familieaktiviteter.
Til ejendommen hører desuden en flot muret garage på 25 m², opført i samme stil som villaen, samt et praktisk udhus med ekstra opbevaringsplads. Bjarkesvej 17 er en bolig, hvor kvalitet, funktionalitet og naturoplevelser går hånd i hånd.