Indflytningsklar landvilla i unikt område
Kanaler, marker og unikke kulturlandskaber bliver dagligdagens relief, hvis I udser jer denne landvilla på Strandager. Boligen er ikke alene meget velholdt, men også fuldstændig indflytningsklar, mens også beliggenheden kaster nogle suveræne aktiver af sig. En særlig og helt ugeneret atmosfære hersker herude, hvor I kan møde rådyr på g årdspladsen og stadig har blot et kvarters kørsel til Odense C.
Mange odenseanere vil garanteret klø sig lidt i baghovedet, hvis vi beder dem om at udpege Lumby Strand på et kort. Man frygtede nemlig fødevaremangel under krigen, hvor store områder på vestsiden af Odense Fjord blev inddæmmet til landbrugsjord. Omkring jer oplever I flere kanaler end egentlige naboer, og ejendommen ligger derfor i nogle af de mest unikke og ugenerede omgivelser, man overhovedet finder i omkredsen af Odense. Selve fjorden ligger blot et par hundrede meter herfra, og det rige dyreliv er en påmindelse om, at I har det store fuglereservat ved Vigelsø lige ude ved vandet.
En beundringsværdig indsats har forfremmet det charmerende og klassiske stuehus fra 1950 til en moderne bolig med familietække. Væggene er spartlet op, boligen har fået gipslofter, og vinduerne er skiftet efter behov. Hele huset opvarmes med et pillefyr fra 2013, og I får samlet set 200 etagemeter. I åben forbindelse til stuen finder I det flotte køkken-alrum fra 2020, som er boligens oplagte kerne. Ovenpå ligger til gengæld tre værelser, mens underetagen byder på et par gode disponible rum. I får desuden vådrum på alle etager – et badeværelse ovenpå, et toilet i stueplan og ikke mindst det store familiebadeværelse med hjørnebadekar i underetagen.
En række anvendelige udhuse føjer lidt ekstra nytteværdi til ejendommen, som har en stor grund på 1.675 m2. Men det er i næsten lige så høj grad alt det, der ligger uden for jeres egen matrikel, der påkalder sig opmærksomheden, blandt andet udestuen, som er med til at forlænge sommeren. Og udsigten over det åbne marklandskab er ubetinget fantastisk, og om aftenen kommer I til at mærke, hvad ægte stilhed er.
Unikke områder skaber ofte unikke fællesskaber, og dét er tilfældet her. Vejen holder årlige julefrokoster, mens én af genboerne lægger ladeplads til sommerfesten. Naturligvis følger trygheden med, og det er blandt grundene til, at mange unge børnefamilier også kastet deres kærlighed på Strandager.
Kontakt os for en fremvisning.