NY PRIS! Lys og rummelig villa fra 2010 med uforlignelig udsigt
NY PRIS! Denne villa kan ikke sammenlignes med noget andet hus i Bogense. Her får I ganske enkelt en fantastisk villa, som formår at forene god plads og moderne komfort med en hyggelig og hjemlig stemning. I får adresse på en fredelig villavej, og samtidig kan udsigten måle sig med de bedste i området.
Boligens 220 m2 har selskab af en stor dobbeltgarage. De 73 m2 kan fint træde til som gildesal, og netop dén detalje er værd at hæfte sig ved. Huset er eminent til store sammenkomster og gæstfrihed, det er samtidig perfekt dimensioneret til børnefamilien. Der er tilmed også plads til hobbyer der kræver plads, fx båd, motocross eller bordtennis. Da boligen fordeler arealet over to etager, føles huset ikke tomt, selvom I er tilbage til at være to.
Her er tale om en lys kvalitetsvilla fra 2010, hvor de mange kvadratmeter opvarmes energivenligt med jordvarme. Et stilsikkert og sammenhængende materialevalg hører til, men det er lysindfaldet, der bedst kan tage æren for boligens indbydende stemning. Udsigten er ligeledes iscenesat af de store vinduespartier, og de evigt skiftende farver over landskabet, fugleflokke på træk og ikke mindst de smukke solnedgange over vandet står for et fascinerende baggrundstæppe, man aldrig bliver træt af.
Udsigten nydes bedst fra stuen på første sal, men køkken-alrummet i stueplan bliver bestemt ikke snydt. Udsigten fra både spisepladsen, udestuen og haven er så lang som øjet kan række. Villaens fem værelser og to badeværelser fordeler sig ligesom opholdsrummene over etagerne, mens stueplan supplerer med et bryggers, der ligger perfekt lige ved siden af entréen.
Grunden er på hele 1.286 m2, og man har gjort meget for at skabe en stor variation i udeområderne. Mellem villaen og garagen finder I en skøn og læfyldt gårdhave, mens en del af den overdækkede terrasse er lukket af, så den nærmer sig en udestue. Selv tagterrassen nyder godt af en overdækket del, så gråvejrsdage ikke kan spænde ben for en sundowner med udsigt. Udestuen taler for sig selv og bruges hele året igennem.
Samtidig får I hjemme på en bred, lukket vej med grønne områder og legeplads, som børnene trygt kan finde på egen hånd. I får 800 meter til en dejlig strand og 1,7 kilometer til Bogenses stemningsfulde bymidte. Byen har et aktivt foreningsliv og et rigt udbud af kulturelle tilbud, mens I heller ikke må snyde jer selv for en tur til det populære Bogense Søbad.
En villa – og en udsigt – der skal opleves! Kontakt os for en fremvisning.