Villa fra EDC

Violstræde 1, Faldsled

5642 Millinge

5/3 rum, 105 m²
Solgt

SOMMERTILBUD PÅ KUN 795.000,- INDTIL 15/9-2024 - SLÅ TIL NU

Perfekt begynderbolig eller fritidsbolig dejligt tæt på Faldsled Strandpark

På Violstræde 1, kun 200 meter fra Faldsled Strandpark, finder I denne funktionelle villa, der særligt henvender sig til unge førs­te­gangs­kø­be­re eller parret, som ønsker at bo tæt på strandlivets fornøjelser og flot natur. Faktisk ligger den attraktive strandpark lige for enden af vejen, og gåturen dertil tager blot to minutter. Ved den børnevenlige strand er der legeplads og to badebroer - og til vinterbadere er der en stor sauna med en skøn udsigt over Helnæsbugten. Ved den nærliggende Falsled Kro kan I forkæle jer selv med gastronomi i verdensklasse, og mens der kun er otte kilometer til Faaborg centrum, er der blot fem til nærmeste skole, daginstitution og ind­købs­mu­lig­hed.

Nuværende ejere har boet i villaen i omkring 60 år, så det siger sig selv, at her er nemt at falde til. Huset er ikke nyt, men det er blevet passet godt på, og alt fungerer som det skal. Prisen er dog sat på et meget fornuftigt niveau, så der er plads i budgettet til at modernisere gradvist. Boligen rummer halvandet plan, hvor førstesalen er udnyttet med tre gode værelser, en repos og et toilet. I stueplan er der et badeværelse og et bryggers, og køkkenet er udstyret med et praktisk viktualierum. Spisestuen ligger ved siden af, og herudover er der en opholdsstue, som har udgang til en skøn udestue. Desuden er der entre med trappe til 1. sal.

Villaen er placeret højt på en overskuelig hjørnegrund med sandet jord, så vandet kan let sive væk, selv ved store regn­vands­mæng­der. Derudover er der en garage, en sydvendt terrasse og et skur med hyggelig overdækning.

Fakta om Faaborg-Midtfyn (52.291 indbyggere)

Kommuneskat
26,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
8,5
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.582 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.728 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.182 kr./md.
Antal folkeskoler
9
Gns. klassekvotient
20,4

Oplysninger

Sagsnr.
56005064
Boligareal
105 m²
Kælder
6 m²
Vægtet areal
112 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
411 m²
Antal etager
1
Byggeår
1933
Ombygget
1998
Energimærke
E
Liggetid
300 dage

Selvstændig ejendomsmægler er en livsstil

At sælge eller købe bolig er en af de største begivenheder i ens liv - denne begivenhed elsker jeg at være en del af & hjælpe mine kunder godt videre.

Søren B. Andersen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

sa@edc.dk30 71 73 83EDC Faaborg

EDC Faaborg

Kanalvej 2, 5600 Faaborg

560@edc.dk62 61 48 00