Rosenvænget 5
Solgt


220 m² bolig med skøn gårdhave og nyt tegltag.
220 m² villa med en stor, skøn gårdhave og nyt tegltag.En stor familievilla med plads til det hele – og ovenikøbet på en børnevenlig adresse i bunden af et lukket vænge nær campus og ådalen i Varde. Lyder det som noget for jer? Så se nærmere her. Det er nemlig beliggenheden, de mange kvadratmeter og den gode planløsning, som gør denne villa til et vaskeægte scoop.
Her er tale om en villa fra 1970, som har en gennemtænkt indretning med to fløje, der er forbundet via en lys entré samt en fløj med garage og skure. Denne planløsning skaber en rigtig god opdeling af privatliv og samvær, og som en ekstra bonus skaber fløjenes placering læ på terrassen, der har et gårdhavelignende udtryk.
I den ene fløj findes opholdsrummene, der består af køkken, alrum og stue samt bryggers med videre adgang til bonuskvadratmeterne i kælderen. Køkkenet er indrettet med elementer i tidløst design samt et lækkert amerikanerkøleskab med isterningmaskine. Stuen og alrummet er begge velsignet af smukke lysindfald og hænger sammen ved en skydedør størrelse XL. Et flot parketgulv i fletmønster er gennemgående i begge rum.
Husets fire soveværelser ligger samlet i den anden fløj sammen med to badeværelser og bred, lys gang med et stort garderobeskab. Endelig er der bonusafdelingen for enden af alrummet, som byder på et gæstetoilet og et ganske stort hobbyrum, der kan indrettes som krearum, fitnesslokale, slyngelstue, eller hvad I ellers går og drømmer om. Denne afdeling har egen indgang, hvorfor man muligvis også kan få den godkendt til erhverv.
Udenfor er der også god plads til både leg, hygge og afslapning. Den gårdhavelignende terrasse rummer sagtens både fødselsdage og konfirmationer, mens de mere almindelige weekender kan gå med at pusle om højbedene og planterne i drivhuset. Resten af haven byder på græs, træer og buske.
Du får altså langt mere end blot fire vægge og et tag med denne skønne ejendom – og vi har ikke engang fortalt ret meget om den gode beliggenhed. Men vi må hellere stoppe her og lade jer opleve resten med egne øjne. Book en fremvisning af Rosenvænget 5 i Varde
Fakta om Varde (49.410 indbyggere)
- Kommuneskat
- 25,1%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 17,7
- Landsgennemsnit
- 10,192
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.732 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.871 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.871 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 20
- Gns. klassekvotient
- 21,3
- Sagsnr.
- 68009101
- Boligareal
- 220 m²
- Kælder
- 38 m²
- Vægtet areal
- 244 m²
- Rum/værelser
- 7/3
- Grundareal
- 1.658 m²
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1970
- Energimærke
- D
- Liggetid
- 420 dage
Oplysninger

At handle bolig er en tryghedssag
Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.

