Stor, velholdt familievilla med funktionel indretning
Med en stor, velholdt etplansvilla på hele 170 m² er det ikke overraskende, at der også bliver god plads til familielivet. Det er i særdeleshed tilfældet for denne lyse villa, som I finder i Ramme – på en stille vej, hvor I har kort afstand til både skole, købmand og byens aktive foreningsliv.
Huset fra 1976 præsenterer sig pænt med brunstensfacader og Tangsø-vinduer i god kvalitet. På taget finder I en samling effektive solcellepaneler, der samlet spæder 4 kW til husstandens forbrugsøkonomi. I får desuden en 30 m² stor carport til bilen, og ved indgangspartiet er der etableret en overdækning, så I altid kommer tørskoet i land.
Også på modsatte side af entrédøren fremstår boligen i pæn stand. Fra entréen bliver I vel modtaget af de store opholdsrum, som er en klar prioritet for huset. Det lyse køkken-alrum byder på pænt, velholdt inventar og har indlagt gulvvarme, mens klinkerne og bordpladen begge er skiftet i 2006. En god, rummelig vinkelstue får I også, og det hyggelige opholdsrum er udstyret med pillebrændeovn for hyggens skyld. Fjernvarmen er derudover boligens primære varmekilde.
De tre værelser ligger i en afdeling for sig, og her kan den oprindelige inddeling med fire gode værelser nemt genetableres, hvis I deler det store dobbeltværelse op i to. Samme afdeling tæller også hjemmets pæne badeværelse, der blev renoveret i 2008 og giver plads til vaskefaciliteter. Suppleringsvis får I et lille, praktisk toilet i original stand.
Grunden tæller 914 m², så I får også god plads udenfor. Den store have er ikke et krævende bekendtskab, og da den er sydvestvendt, får I masser af sol på de helt rigtige tidspunkter af dagen. Jeres primære uderum bliver den lækre terrasse i krogen af huset, mens den skønne udestue fra 2009 bygger bro mellem boligen og haven.
Ramme er en hyggelig landsby, med et godt sammenhold mellem indbyggerne og flere byarrangementer i løbet af året. Byen har endvidere skole og et velfungerende foreningsliv for alle aldre både sommer og vinter. Der er et fint samarbejde med de omkringliggende landsbyer i foreningsregi. Daginstitutionstilbud finder man i nabobyen Lomborg, som ligger to minutters kørsel fra Ramme. Der er endvidere cykelsti mellem de to byer.
Området omkring byen byder på både skov og vand, da man har kort afstand til både Vesterhavet samt Klosterheden, der året rundt byder på skønne naturoplevelser. Der er en lokal købmandsbutik. Der er under 7 kilometer til Vesterhavet og 10 kilometer til Lemvig, som er en velfungerende og hyggelig handelsby med et charmerende havnemiljø, der især om sommeren summer af liv.
Kontakt os for en fremvisning på telefon 96 63 40 00.