Charmerende og veludnyttet byhus på central adresse
Det er ikke til at komme udenom, at dette dobbelthus fra 1910 er noget særligt. Her får I nemlig ikke alene et pænt byhus eller et skønt fritidshus, men en rigtig god beliggenhed centralt i Lemvig. Fra adressen på Østergade har I kort gåafstand til havnemiljøet og til selve bymidten, og med udsigt til kirketårnet over byens hustage er beliggenheden på samme tid central og charmerende.
Huset ligger på en 118 m² stor grund, og med en overskuelig matrikel er det en forholdsvis nem have, der følger med. Derfor skal I ikke bekymre jer om havearbejde, og den solrige terrasse ligger helt rigtigt med orientering mod sydvest. Derudover er her tale om en bevaringsværdig bygning i Lemvig, og med husets hyggelige fremtoning er det ikke så underligt. I 2004 fik huset nyt tag i vingetegl, mens der er lagt tagpap på baghuset. Facaden kunne måske trænge til en opfriskning, men ellers er det småt med vedligehold både ude og inde. Vinduerne er fra Bøjsø med koblede rammer og af sibirisk fyrretræ.
Indenfor byder boligen på 100 m², og huset strækker sig over tre etager. Boligen fremstår pæn med masser af traditionelle træk, og derudover er der taget hånd om de nødvendige opdateringer. Eksempelvis er fronterne i køkkenet malet hos en autolakerer, og man har valgt moderne toner, mens bordpladerne er udført i træ og granit. Bemærk også ovenlysvinduerne, som giver rummet et flot, naturligt lysindfald.
Foruden køkkenet tæller stueplan en hyggelig stue med brændeovn, og I får desuden en entré med adgang til et stort bonusrum i baghuset. Førstesalen rummer dertil et soveværelse, ligesom I finder et lyst badeværelse med bruseniche. Endelig har I en god underetage, som ligger parterre med separat indgang, og her finder I et stort rum i god kvalitet.
Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn.
Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke naturoplevelser året rundt.
I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.
Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.
Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.
Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø
Kontakt EDC Lemvig på 96 63 40 00 for at høre mere ved en fremvisning.