Villa fra EDC

Brogade 30

7660 Bækmarksbro

645.000 kr.

7/4 rum, 214 m²

Ud­lej­nings­e­jen­dom med tre lejligheder

I Bækmarksbro og byens hyggelige landsbyrammer findes et emne af de mere sjældne. På Brogade 30 præsenterer vi nemlig denne ud­lej­nings­e­jen­dom, der rummer tre separate lejligheder. Ejendommen ligger i selve bykernen, så adressen har gåafstand til de mange faciliteter, som Bækmarksbro kan tilbyde.

Godt tilbagetrukket fra vejen møder du et mur­stens­byg­ge­ri fra 1904. Ejendommen er vandskuret med lyse, gråtonede facader, og ejendommen råder over en stor baghave, der spænder over 482 m². Selve haven er fortrinsvis anlagt med plæne, men der er høje træer i skel, som giver et flot, grønt udsyn til havesiden. De åbne marker ligger lige bag træerne, så også om vinteren er udsigten ganske fin.

Lejligheden i stueplan spænder over 72 m², og den er indrettet med et stort, funktionelt spisekøkken. Et enkelt soveværelse findes også, mens stuen ligger separat med adgang fra køkkenet. Endelig råder boligen over et badeværelse med plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter, og dertil kommer en god, rummelig entré.

I baghaven findes trappen til de to lejligheder, som ligger på første sal og tæller henholdsvis 65 m² og 77 m². Disse lejligheder kræver lidt renovering, inden de er klar til lejere, men det giver samtidig lidt fleksibilitet i planløsningen og mulighed for at sætte præg på inventaret. Den ene lejlighed har to ensartede værelser, der tilgås fra en stor opholdsstue, og endelig er denne enhed indrettet med et veldisponeret køkken samt et badeværelse.

Ikke mindst byder ejendommen på et stort, integreret udhus. Samlet set beløber det sig til 67 disponible kvadratmeter, som derfor også giver ganske gode muligheder - enten til opbevaring af redskaber og materiel eller til potentielt at etablere en ekstra enhed.

Bækmarksbro er en hyggelig og meget aktiv landsby med ca. 550 indbyggere. En by i positiv udvikling og med et godt sammenhold. Der er områder med en del nyere huse og stier udlagt i skønne rekreative nærområder ved å og eng. I byen findes et absolut velfungerende foreningsliv, der blandt andet har hjemme i Tangsø Idrætscenter med motionscenter, sportshal, svømmehal, wellness-center og sel­skabslo­ka­ler samt ferieboliger. Mange forskellige tilbud til store og små. Byen har desuden en skole med klassetrin fra 0. til 8 klasse, børnehave og dagplejemødre. Der er gode ind­købs­mu­lig­he­der i form af ny opført SPAR-butik samt tankstation med værksted. Bækmarksbro ligger godt placeret med ca. 15 km til Lemvig, ca. 24 km til Holstebro og Struer. Der er togforbindelse til Lemvig og Vemb, og der er heller ikke langt til grønne områder ved anlægget og åen.

EDC Lemvig kan kontaktes for yderligere informationer. Kontakt os på telefon 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71105824
Boligareal
214 m²
Vægtet areal
0 m²
Rum/værelser
7/4
Grundareal
482 m²
Antal etager
2
Byggeår
1904
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
1.814 kr.
Pris/m²
3.014 kr.
Pris
645.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
156 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
35.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
3.733 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
2.963 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00