Rummelig 1-plans villa med 5 værelser og privat solrig have
Er I på udkig efter en indflytningsklar og rummelig villa med plads til hele familien, som bl.a. byder på lækkert køkken, flotte badeværelser, fletparket-gulve og en god planløsning? På denne populære adresse i Trige, får I alt dette og samtidig en rolig og ugeneret beliggenhed. Villaen er løbende moderniseret med bl.a. vinduer fra 2009 og tag i fin stand.
Indenfor:
I det åbne og lyse køkken/alrum kan hele familien samles enten i sofagruppen og kigge ud i den skønne have, sidde omkring spisebordet eller klare madlavningen i fællesskab. Køkkenet er i lyst og tidsløst design med meget bordplads og skuffer, samt gulvvarme.
Via den store fordelingsgang finder I 4 af husets 5 værelser – pt. er det ene indrettet som walk-in, men kan nemt ændres tilbage til et værelse, hvis der er behov herfor. Alle værelser har, ligesom alrummet og stuen, flotte fletparket-gulve og spots. Her finder I også et lyst og lækkert badeværelse med badekar, separat bruseniche, væghængt toilet og gulvvarme.
I det indbydende indgangsparti kan gæsterne stille sko og overtøj og tilgå det pæne gæstebadeværelse, som ligeledes har separat bruseniche, væghængt toilet og gulvvarme. I modsatte ende af huset ligger det femte værelse, som er rummeligt og har egen udgang. Afslutningsvis får I et stort og praktisk bryggers med gulvvarme og god plads til opbevaring og vaskefaciliteter.
Udenfor:
Den sydvendte have er helt ugeneret og skøn opvokset med stort græsareal til leg, flere terrasser – bl.a. et overdækket område og flere hyggekroge. Der er carport og et stort redskabsskur til opbevaring af bl.a. haveredskaber. Blot et par minutters gang fra huset, finder I den hyggelige Bærmose Skov, ligesom I er i kort cykelafstand til alle hverdagens gøremål, herunder skole og indkøb.
Trige er en hyggelig by med alt til hverdagen, såsom indkøb (Rema 1000), skov, trygge stisystemer, grønne områder, skole, daginstitution, mv. Byen er desuden i en rivende udvikling med nye kvarterer og områder. Bybussen kører flere gange i timen i gåafstand fra boligen, så I nemt og hurtigt kan være i Randers og Aarhus.
Lyder dette interessant, så tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning på tlf. 86 10 73 99.