En af de eftertragtede Patriciervillaer på Sølystvej i Skanderborg udbydes nu til salg. Villaen indeholder over 300 etagemeter, fordelt med 112kvm på stueetage, 70kvm på 1. sal og ca. 120kvm god kælder. Villaen er placeret kun 30 meter fra søen.
Området omkring Sølyst er kendt for den smukke natur, det maritime miljø ved Lystbådehavnen og ikke mindst Skanderborg Sø. Fra Sølystvej når du banegården på 8 min til fods, så i løbet af 20 minutter kan du være i Aarhus. 10 minutters gang er du i hjertet af Skanderborg by med gode indkøbs- og shopping muligheder. Gåafstand til skoler og ungdomsuddannelser cirka 15 min.
Ønsker I en ny bolig som har masser af plads, godt indrettet og som kan rumme børn/generationer i alle aldre, er denne bolig en yderst oplagt mulighed. Indretningen er særdeles god og rummelig. Sælger har efter deres erhvervelse af ejendommen renoveret det meste af huset inkl. gulvvarme, nye flotte gulve og en flot snedkerdesignet trappe fra kælder til 1. sal.
Villaen byder på en sjælden kombination af beliggenhed tæt ved søen og en unik mulighed for at nyde solen fra tidlig morgen til sen aften. Uanset tidspunkt på dagen er der altid et sted at opholde sig udendørs – hvad enten det er i haven, på en af altanerne eller på terrassen.
Stueplan:
Patriciervillaen indeholder i stueplan et dejligt køkkenalrum, spisestue, en skøn havestue, tv-stue, gæstetoilet og kontor/værelse. Fra det store køkkenalrum er der direkte udgang til en skøn altan, med et smukt kig mod skoven, lystbådehavnen og udover den smukke sø. Fra TV-stuen er der direkte udgang til en vest vendt terrasse og en stor have med træer og buske.
1.sal:
Overetagen er indrettet med et badeværelse, 3 gode store værelser, hvoraf det ene er indrettet som en hyggelig TV-stue, hvorfra man har direkte udgang til den store tagterrasse, hvor der er sol fra morgen til aften.
Kælderetage:
Kælderen har boliglignende standard med en god loftshøjde, tre disponible rum til hobby eller ekstra ophold og et stort bryggers. Herudover er der et mindre badeværelse samt et ekstra disp. rum til opbevaring. Selv fra et af rummene i kælderen har du den skønneste udsigt udover søen.
Alt i alt en patriciervilla med en gennemtænkt indretning, 2 badeværelser, 1 gæstetoilet, et på hver etage. Fantastisk køkkenalrum, hvor man kan stå og nyde udsigten ned mod lystbådehavnen og Skanderborg sø. En Villa hvor du kan nyde solen dagen lang, 2 skønne altaner, en terrasse og en smuk gammel have. En super anvendelig kælder med mange funktioner for familien der ønsker masser af brugbar plads. 31 kvm. garage og udhus med nyt tagpap fra 2024.
_______________________
Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside