Indflytningsklar bolig i topform på lukket villavej centralt i Sæby
På en lukket vej centralt i Sæby finder I denne villa, som nemt kan leve op til sin gode beliggenhed. Grundige tidløse opdateringer blander sig med et godt lysindfald, så stemningen er indbydende, og med ekstra plads i form af den 44 m2 store lukkede carport med indbygget og isoleret udhus er der gode bonuskvadratmeter til at supplere selve boligen med.
Derfor kan I roligt læse videre, selvom I måske hører til dem, der synes, at et udgangspunkt på 96 m2 er for lidt. Den gode størrelse giver huset en bred appel, og de mange opdateringer sikrer jer samtidig en ukompliceret og vedligeholdelsesfri bolig, der fremstår indflytningsklar fra enden til anden.
Allerede fra første færd præsenterer etplansvillaen sig skarpt, og der er taget pænt hånd om vedligehold og løbende opdateringer. Senest i 2023 med lækkert lyst køkken fra Kvik, gulve i stue, gang samt værelser i fine lysegrå toner samt rustik og smuk træbeklædning i den overdækkede del, der både opererer som carport og udestue. Det er også her I finder det isolerede udhus der på fin vis er integreret i carporten. Udhuset på 10 m2 er nyligt renoveret, og det lyse rum har mange anvendelsesmuligheder.
Opholdsområdet er i særklasse rummeligt, og det åbne rumforløb favner både køkkenet og stuen, der tilsammen udgør husets sydligste spids med adgang til en stor sydøstvendt terrasse. 3 gode værelse alle med skydeskabe fra Kvik ligger i forbindelse med et pænt badeværelse renoveret i 2019 med lyse tidløse elementer fra Kvik. Entré, gang og et godt bryggers runder boligen flot af.
Boligen beviser, at man kommer længst med intelligente løsninger, og samme lektie tager grunden ved lære af. Havearbejdet er hurtigt klaret, og dét er heldigt, for her får I flere lækre terassemiljøer, hvor især den store sydøstvendte terrasse løber med opmærksomheden – det perfekte hjemsted for gasgrillen og kølige sommerdrinks.
Udelivet kan nydes ganske ugenert, da der ikke kommer mange forbipasserende på den lukkede, fredelige villavej. Glem heller ikke at hæfte jer ved den gode beliggenhed og dens håndsrækninger i form af kort afstand til byens skoler, pasningsmuligheder og bymidtens indkøb.
Alt i alt et rigtigt godt hus i topform. Det eneste I skal koncentrere jer om, er at sætte jeres navne på postkassen, resten er klaret for jer.