Villa fra EDC

Vandværksvej 12

9560 Hadsund

1.285.000 kr.

4/3 rum, 135 m²
Åbent hus med tilmelding 28. dec. 10:00 - 16:00

Charmerende villa med skønne detaljer

Dette hyggelige familiehus i 3 etager er det perfekte hjem for børnefamilien med masser af plads og funktionelle løsninger!
Når I træder ind i entréen, bliver I budt velkommen til en varm og indbydende bolig. Herfra er der adgang til den rummelige stue, gæstetoilettet og det store køkken - og trappen fører jer videre til både førstesalen og den velindrettede kælder.
Stuen er et lyst og rart opholdsrum med plads til både afslapning i sofagruppen og hyggelige familiemiddage ved spisebordet. Køkkenet er stort og funktionelt, hvor kvalitet og smarte detaljer går hånd i hånd - f.eks. den geniale skuffe med indbygget strygebræt, der gør hverdagens små opgaver nemme. Den ekstra store vask er perfekt til alt fra store bageplader til børnenes tallerkener efter en hyggelig middag.
På førstesalen er der kig til Mariagerfjord og her finder I også tre gode værelser, hvor to af dem har praktiske indbyggede skabe, så der er masser af plads til både legetøj og tøj. Badeværelset er stort og rummeligt med både karbad og bruseniche - ideelt til både et hurtigt bad og lange, afslappende stunder. Der er endda dobbeltvask, så morgenerne bliver lidt nemmere. Og på loftet er der uanede muligheder for at indrette et ekstra legerum eller hjemmekontor, hvis I har brug for mere plads.
Kælderen er en dejlig ekstra bonus med gulvvarme og god loftshøjde, hvilket gør den brugbar til alt fra et ekstra legerum til et hobbyrum. Overalt er der lyse og pæne overflader, som gør det til et behageligt sted at opholde sig.
Tilhørende huset er en hyggelig lille have med en god hævet terrasse, samt flere hyggelige kroge. Haven er perfekt til børnefamilien, hvor både børn og voksne kan nyde udelivet.
Ejendommen ligger i et naturskønt område med masser af muligheder for fril­uftsak­ti­vi­te­ter. For naturelskere og hundeejere er der skovområder som Linddalene og Ravns Graner lige i nærheden, ideelle til lange gåture. Derudover er Hadsund Hundeskov et oplagt valg for hundeluftning.
Handelsbyen Hadsund er en dejlig by med masser af muligheder for indkøb af enhver slags og masser af aktiviteter for hele familien.
Her kan bl.a. nævnes et velfungerende foreningsliv, svømmehal, flot skole, lystbådehavn, motionscenter, butikscenter, gågade, kulturhus med biograf og meget mere.
Desuden er der fra en stor del af byen udsigt eller let adgang til Danmarks smukkeste fjord - Mariager Fjord.
Geografisk ligger Hadsund rigtig godt i forhold til de større byer Hobro, Randers, Aalborg og Århus, der kun er mellem 30 min. til en times kørsel væk.
Ydermere er der ikke mere end små 20 min. til en af Danmarks bedste feriebyer, nemlig Øster Hurup der bl.a. byder på subtropisk vandland og en af Danmarks mest børnevendelige badestrande ved Kattegat.

Fakta om Mariagerfjord (41.762 indbyggere)

Kommuneskat
25,9%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,7
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.915 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.822 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.075 kr./md.
Antal folkeskoler
10
Gns. klassekvotient
21,5

Oplysninger

Sagsnr.
95603127
Boligareal
135 m²
Kælder
75 m²
Vægtet areal
160 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
313 m²
Antal etager
3
Byggeår
1925
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.281 kr.
Pris/m²
8.031 kr.
Pris
1.285.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-21,00 %
Liggetid
1297 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
65.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.206 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.706 kr.
Læs mere om boliglån

Det store engagement

Jeg er ejendomsmægler af hjertet, hvilket betyder at jeg har både uddannelsen og interesseren for at hjælpe med den rigtige rådgivning til dig. Jeg har over 37 år erfaring med bolighandel.

Peter Lieutenant Laursen

Ejendomsmægler, MDE, Indehaver & Certificeret Køberrådgiver.

pl@edc.dk40 28 85 42EDC Hadsund

EDC Hadsund

Storegade 20, 9560 Hadsund

956@edc.dk98 57 31 11