Rækkehuse fra 2020 med potentiale
• Investeringsejendom med 6 rækkehuse fra 2020
• Alle boliger har egen terrasse og have
• Alle enheder er udmatrikuleret: Mulighed for frasalg enkeltvis (potentiale)
• Beliggende naturskønt i 4000 Roskilde
• Lejereserve: Fri lejefastsættelse med potentiale for højere leje
• Energimærke A2020: Luft-til-vand varmepumpe i alle enheder
På Toftager 26A-F & V finder I denne flotte og moderne investeringsejendom fra 2020 bestående af 6 rækkehuse. Fire af lejlighederne er 3-værelses på ca. 125 m², og de resterende to er 4-værelses på ca. 176 m². Lejlighederne er gennemført med et generøst lysindfald, parket- og klinkegulve, moderne køkkener samt pæne og velindrettede badeværelser. Bebyggelsen er opført som tre sammenbyggede længer, der danner et hyggeligt og roligt gårdmiljø i midten. Herudover har alle lejligheder egen terrasse og have.
Arkitekturen fremstår enkel og moderne med sortgråt tegltag, en lys muret facade og vedligeholdelsesfrie træ-/aluvinduer med hvide rammer. Der er gode parkeringsforhold med carport til hver bolig samt gæsteparkering, som er beliggende på en separat matrikel, der tilhører ejerforeningen. Desuden er der et tilhørende depotrum, og affaldsløsningen er diskret afskærmet i nydelige udhuse ved parkeringsarealet bag ejendommen. Sammen med affaldsrummet er der også cykelparkering.
Ydermere har ejendommen energimærke A2020, og opvarmningen sker via separate luft-til-vandvarmepumpe.
Alle enheder er udmatrikuleret i selvstændige ejerlejligheder, hvilket giver mulighed for et fremtidigt frasalg af enhederne enkeltvist. Dette giver større robusthed og en potentiel merpris ved frasalg i fremtiden.
Ejendommen omfattes af reglerne for fri lejefast sættelse. Den gennemsnitlige årlige kvadratmeterleje andrager kr. 1.303, hvorfor der vurderes at være et potentiale for en højere fremtidig leje.
Alt i alt en særdeles fin plug-and-play ejendom i høj kvalitet med minimal vedligeholdelse og tilmed potentiale i form af lejereserve, og med mulighed for et eventuelt senere frasalg af enhederne enkeltvist.
Ejendommen som helhed kan handles såvel som selskabet.
Ring til os og høre nærmere.