Synligt beliggende erhvervsejendom på hjørnet af Bistrupvej og Abildgårdsparken.
Ejendommen består af et samlet grundareal på 1.212 m² hvorpå der i 1966 er opført en kombineret erhvervs/boligbygning med et samlet areal på 500 m² fordelt med 70 m² bolig og 430 m² erhverv.
Med hensyn til benyttelse og udlejning af boligen henvises til gældende lokalplan 60/61.1 hvor der bla. står "der må på ejendommen etableres en bolig for en til virksomheden tilknyttet person"
Bygningens yder- og indervægge er opførte med letbeton sten og taget er sadeltag beklædt med bølgeeternitplader og med træbeklædte gavle, udvendige døre og vinduer er blandet med ældre trærammer/termoruder/nyere trærammer med termoruder.
Boligen på 70 m² er indrettet med indgang fra parkeringsplads langs facaden, entre/garderobe med adgang til køkken med spiseplads, ældre flisebadeværelse med badekar og vaskemaskine samt stor opholdsstue med udgang til egen have samt soveværelse. Gulve er beklædte med træparket og lofter er malede gipsplader. Boligen opvarmes med luft til luft varmepumpe.
Erhvervsdelen på 430 m² er opført i to plan med en overetage med trappeadgang direkte fra parkeringspladsen til kontorafdeling indrettet forrest med 3 kontoer, frokoststue og toilet samt stort lagerlokale på med ca. 3 meters loftshøjde i den resterende del af etagen. Der er ligeledes port adgang til øverste etage.
Underetagen er er delvist frigravet og indeholder niveau fri adgang fra parkeringspladsen til stort reservedelslager, fyrrum, værksted samt diverse lagerlokaler med ca. 3 meters loftshøjde og støbte gulve overalt.