Detail fra EDC

Banevingen 9

2200 København N

6.514.500 kr./år

4.343 m²

Attraktiv detailejendom med facade mod Tagensvej

• Rummelig er­hverv­se­jen­dom - oplagt til detailhandel med pladskrævende varer
• God eksponering med facade mod den befærdede Tagensvej
• Mulighed for opdeling i flere lejemål afhængigt af fremtidige lejers behov
• Attraktiv logistisk placering nær mo­tor­vejs­net­værk og offentlige trans­port­for­bin­del­ser
• Beliggenhed i bydel under udvikling jævnfør Bydelsplanen 2023-2026

På Ydre Nørrebro finder I denne moderne er­hverv­se­jen­dom, som byder på en fremtrædende facade mod den befærdede Tagensvej. Ejendommen fungerer i dag som bilforretning og er ideelt indrettet til fortsat detailhandel - især for pladskrævende ud­valgs­va­re­bu­tik­ker såsom bilsalg. Med en kombination af stor synlighed og tilgængelighed er det en oplagt mulighed for virksomheder, der søger eksponering i et travlt byområde.

Ejendommen rummer et samlet etageareal på 4.343 m² opdelt i to er­hvervs­a­re­a­ler på hhv. 1.478 m² og 2.865 m². Denne opdeling af lejemålet er fleksibel og giver derfor mulighed for udlejning af er­hvervs­a­re­a­ler i varierende størrelse afhængigt af fremtidige lejers behov. Grundarealet tæller 3.488 m², mens det bebyggede areal er 1.446 m², hvorfor der er god plads til kundeparkering.

Lejemålet tilbyder en bred vifte af faciliteter, der gør det ideelt til både lager- og produktion samt administrative funktioner. Herunder findes et stort og indbydende showroom, samt en række disponible rum, der giver lejemålet mange an­ven­del­ses­for­mål. Nævneværdigt er især de gode kon­tor­fa­ci­li­te­ter, som skaber et ideelt miljø til administrative og le­del­ses­mæs­si­ge opgaver. Ejendommen er indhegnet og har flere porte i stueplan, der sikrer nem og effektiv va­re­ind­le­ve­ring. Udenomsarealet er delvist befæstet og inkluderer mange par­ke­rings­plad­ser, hvilket giver både ansatte og gæster let adgang til parkering.

Ejendommen har energimærke C og opvarmes via fjernvarme/blokvarme, som sikrer en stabil og energieffektiv varmekilde, mens vand­for­sy­nin­gen sker fra det almene vand­for­sy­nings­an­læg. Ejendommen er endvidere omfattet af lokalplan 276, som regulerer anvendelsen og udviklingen af området.

Et område i rivende udvikling
Ejendommen er beliggende på Banevingen, som er en del af Ydre Nørrbro i København. Det er et område, som er særligt gunstigt at slå sig ned i som er­hvervs­dri­ven­de i kraft af dets nærhed til god infrastruktur. Hertil er Banevingen en del af Vingelodden, som netop i disse år er i fokus hos Nørrebro Lokaludvalg, der arbejder på at give området et løft, så det bliver mere attraktivt for beboere såvel som for­ret­nings­dri­ven­de.

Hvad angår de logistiske forhold og til­gæn­ge­lig­he­den, er området begunstiget af kort afstand til både mo­tor­vejs­net­vær­ket og offentlig transport. Bispebjerg Station er placeret klos op ad kvarteret, ligesom Nørrebro St. blot er en kort gåtur væk. Samtidig bidrager placeringen i yderkanten af København til, at man let kan koble sig på trafikale ho­ved­færds­elsår­er som Hillerød- og Hels­in­gø­r­motor­vej­en. Her er således nemme adgangsforhold, uanset om man skal til eller fra bykernen i København eller andre steder i landet.

I kraft af at ejendommen er placeret med facaden ud mod den befærdede Tagensvej, er eksponeringen endvidere god. Hertil kan der forventes øget aktivitet i takt med by­dels­ud­vik­lin­gen af Vingelodden. Mere konkret ønsker Nørrebro Lokaludvalg at skabe bedre plads til fri­tids­fa­ci­li­te­ter, mødesteder til foreninger og kulturliv, grønne oaser samt håndværkere og værksteder i Vingelodden som en del af Bydelsplanen 2023-2026.

Faciliteter

Exteriør

  • Porte
  • Indhegnet

Teknik

  • Personelevator

Afstand til

  • Bispebjerg St. (Tagensvej)164 m
  • Bispebjerg St.215 m
  • Skjolds Plads St. (Metro)508 m
  • 191,5 km
  • Ryparken St. (togbus)1,7 km

Nøgletal

Adresse
Banevingen 9
Sagsnr.
114058059
Ejendomstype
Detail
Årlig leje
6.514.500 kr./år
Erhvervsareal
4.343 m²

Arealer

Grundareal
3.488 m²
Bebygget
1.466 m²
Erhvervsareal
4.343 m²
Etageareal
4.343 m²

Økonomi

Årlig leje
6.514.500 kr./år
Månedlig leje
542.875 kr.
Årlig leje pr. m²
1.500 kr.
Årlige driftsudgifter
1.407.132 kr.
Månedlige driftsudgifter
117.261 kr.
Årlige driftsudgifter pr m²
324 kr.
Bruttoleje pr. år
7.921.632 kr.
Månedlig bruttoleje
660.136 kr.
Årlig bruttoleje pr. m²
1.824 kr.
Depositum
3.257.250 kr.
Aconto Vandudgift
42.600 kr.
Aconto Varmeudgifter
448.000 kr.
Elektricitet
Betales direkte til leverandør
Moms­re­gi­stre­ret
Ja
Afståelsesret
Nej

Lejeforhold

Uopsigelighed fra lejer
2 år
Uopsigelighed fra udlejer
4 å
Indvendig ved­li­ge­hol­del­se
Lejer
Udvendig ved­li­ge­hol­del­se
Udlejer
Lejeregulering
NPI, dog min. 2%
Afståelsesret
Nej

Ejendommen

Op­varm­nings­ty­pe
Fjernvarme/blokvarme (ra­di­a­tor­sy­ste­mer eller varmluftanlæg)
Antal etager
3
Byggeår / Ombygget
2001
Omfattet af energimærke
Ja
Energimærke
C