Danmarks førende e-handelshus flytter ind i energi-optimeret kontorlejemål

  • Odense
  • Kontor

Danmarks førende leverandør af prisvindende B2B- og B2C-webshops, Hesehus, er vokset ud af deres nuværende kontorlokaler på havnen i Odense efter antallet af medarbejdere er steget markant. Derfor flytter virksomheden til Østerbro 5, hvor de har lejet et 3.000 m² stort energivenligt kontor, hvor EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn har stået for formidlingen af lejemålet.

Siden Hesehus for første gang slog dørene op i 2002 har virksomheden fokuseret på at skabe fremtidens e-handelsvindere. Siden har virksomheden vokset sig større og bl.a. vundet 11 x guld til E-handelsprisen og kåret til Danmarks bedste bureau til E-commerce. I dag sidder størstedelen af de 200 medarbejdere fordelt på to kontorer på havnen i Odense og løser e-handelsopgaver for større danske virksomheder. Løsningen er dog kun midlertidig og snart flytter alle hesehusianere til Østerbro 5 i Odense, hvor de overtager nøglerne til et ener­giop­ti­me­ret kontorlejemål den 1. februar 2025.

Lars Hedal, CEO hos Hesehus, fortæller: ”Efter vi fik nye ejere i 2021, er vores vækst virkelig accelereret. Det har resulteret i, at vi, grundet pladsmangel, har fordelt os på to forskellige adresser på havnen i Odense som en midlertidig løsning. Nu samler vi alle mand på et kontor og det glæder vi os meget til.”

”Vi har lavet en ønskeliste bl.a. med input fra vores ar­bejds­mil­jø­re­præ­sen­tan­ter, der pegede på en række ønsker fra medarbejderne bl.a. aflåst cykelparkering som et stort ønske. Derudover har vi selvfølgelig selv haft en række kriterier ift. størrelse af kontor og placeringen, som ikke måtte være længere væk fra banegården end vores nuværende kontor. Det er både af hensyn til vores medarbejdere, der skal have nemt ved at møde på kontoret, og vores kunder, der kommer fra hele landet,” siger Lars Hedal.

Fokus på ener­giop­ti­me­ring fra alle parter
”Derudover var der god mulighed for at præge indretningen, så vi får præcis det kontor, vi ønsker. Det gælder både i forhold til plantegning med arbejdspladser og mødelokaler, men i endnu højere grad velvillighed til at fokusere på ener­giop­ti­me­ring. Udlejer har været yderst sam­ar­bejds­vil­lig, bl.a. får vi etableret solcelleanlæg på taget, som mindsker vores for­brugs­ud­gif­ter og fremmer ejendommens energimærke, så det er selvfølgelig i både vores og udlejers interesse,” siger Lars Hedal og fortsætter:  

”Kontoret fremstår allerede præsentabelt og med sjæl, som vi gerne vil bevare, men samtidig skal vi også sætte vores eget præg på det, så alle vores hesehusianere føler sig hjemme i de nye rammer. Lokalerne er renoveret i moderne stil og de store vinduespartier giver et godt og naturligt lysindfald. Jeg er sikker på, at vi har skudt papegøjen med det her kontorlejemål, og jeg glæder mig til at vise det frem.”

Ener­giop­ti­me­ring har også været et stort tema for udlejer, fortæller Mads H. Madsen fra Living Fyn, der ejer kon­to­re­jen­dom­men på Østerbro 5: ”ESG og bæredygtighed er meget oppe i tiden, så det er et stort fokus for os, at vores ejendomme følger tiden og lever op til de nyeste standarder inden for ener­giop­ti­me­ring. Heldigvis er Hesehus også en virksomhed, der går op i den slags, så det er et rigtig godt match. Stor ros til Mikkel Ørbech fra EDC Erhverv Poul Erik Bech for ud­lej­nings­pro­ces­sen, der har været god fra start til slut.”

God dialog mellem parterne
EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn har formidlet udlejningen af det 3.000 m² kontor på Østerbro 5. Mikkel Ørbech, partner og udlejningschef hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Fyn, fortæller om god dialog mellem alle parter:

”Vi indgik rimeligt hurtigt en dialog med Hesehus, da vi fik ejendommen til udlejning og et par måneder senere, var aftalen på plads, så det er gået rimeligt hurtigt. Det har været en rigtig interessant proces i forhold til at finde fælles fodslag om fx ener­giop­ti­me­ring af ejendommen, og i sidste ende er både udlejer og lejer tilfredse med den energivenlige løsning.”

”Placeringen på Østerbro er rigtig god og området har virkelig udviklet sig til et attraktivt område for er­hvervs­dri­ven­de. Tidligere var området lidt udefinerbart, men nu er det blevet decideret bydel med kort afstand til Odense Banegård. Samtidig er der gjort meget ud af at sikre gode forhold til de bløde trafikanter. Derfor er det også blevet et attraktivt sted for er­hvervs­dri­ven­de at slå sig ned, da ad­gangs­for­hol­de­ne for både medarbejdere og kunder er gode.”

”Der er kort afstand til Odenses øvrige kulturelle og gastronomiske tilbud og helt generelt er der noget mere liv i området med butiksliv, restaurationer end for 10 år siden, bl.a. ligger kon­tor­le­je­må­let skråt overfor Odenses eneste Michelin-restaurant. Østerbro er en af indfaldsvejene til den centrale del af Odense, så dagligt er der en del for­bi­pas­se­ren­de, der sikrer god eksponering hver dag. Så stort tillykke til begge partner med lejeaftalen,” siger Mikkel Ørbech.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

Mikkel Ørbech

Partner, Udlejningschef og Ejendomsmægler, MDE

mmik@edc.dk21 23 31 0158 58 73 82EDC Erhverv Poul Erik Bech

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vestre Stationsvej 25, 5000 Odense C

512@edc.dk58 58 82 00