Nordjysk in­du­stri­flagskib fraflyttet: Markant pro­duk­tions­e­jen­dom med stort ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le til salg for 62 mio. kr.

  • Løgstør
  • Jeld-Wen

Efter Jeld-Wen har flyttet sin produktion til andre lokationer i Danmark og Norden, udbydes den tidligere hovedfabrik i Løgstør nu til salg. Ejendommen rummer over 41.000 m² og har et markant ud­vik­lings­po­ten­ti­a­le - både til produktion, lager eller logistik. Salget varetages af EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, og udbudsprisen er 62 mio. kr.

Frem til årsskiftet havde Jeld-Wen, en global producent af døre og vinduer, sit danske hovedsæde på Danmarksvej 7-9 i Løgstør, hvor de beskæftigede flere hundrede medarbejdere. Virksomheden blev grundlagt i 1981 under navnet Løgstør Møbel Design og voksede senere under navnet Vest-Wood. I 2006 blev de opkøbt af den amerikanske koncern Jeld-Wen, og i Danmark er de også kendt for at markedsføre mærket Swedoor. Nu er det slut med at producere døre og vinduer på adressen.

Frank Jensen, direktør og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, der skal formidle salget af de markante ejendomme, fortæller: "Det er ikke hverdagskost, at så stor og velbeliggende er­hverv­se­jen­dom­me bliver udbudt i Nordjylland. Her får man ikke bare en masse m², men også fleksibilitet og teknisk kapacitet, der matcher moderne produktion og logistik, og med gode muligheder for at udvide. Sælger er fleksibel, så der er også mulighed for delvis køb af ejendommen eller opdeling i flere lejemål."

To adresser, mange muligheder
Ejendommen omfatter to adresser og opført løbende i takt med Jeld-Wens udvikling. Derudover er der en 16.000 m² ubebygget grund, der giver mulighed for at bygge til. Frank Jensen siger:

"Bygningerne på Danmarksvej 7 er på en 34.354 m² grund med et samlet bygningsareal på 10.847 m². Overordnet består adressen af sammenhængende produktions-/lagerhaller. Den anden matrikel på Danmarksvej 9 m.fl. er der i alt 27 forskellige bygninger med et samlet bygningsareal på 30.016 m². Størstedelen af m² er sammenhængende lager-/pro­duk­tions­hal­ler. De øvrige bygninger er administration, som løbende er opdateret med åbne kontorområder og enkelte kontorlokaler, og derudover er der et større kantineområde med køkken, vel­færds­om­rå­der og om­klæd­nings­fa­ci­li­ter."

"Alt i alt er det en utroligt attraktiv ejendom med omfattende faciliteter, som kraftig elforsyning med 2.240 ampere, et relativt nyt spå­nudsug­nings­an­læg og sprinkleranlæg, der gør en lille del af lagerafsnittet brandsikret. Ejendommen er oplagt for både pro­duk­tions­virk­som­he­der, lo­gi­sti­kak­tø­rer og investorer, der søger en strategisk placering med god mulighed for vi­de­re­ud­vik­ling."

Strategisk placering i et aktivt er­hvervskvar­ter
Den store lager- og pro­duk­tions­e­jen­dom ligger ved et trafikalt knudepunkt i Løgstør, hvor indfaldsvejene Bredgade og Danmarksvej mødes. Frank Jensen siger: "Ejendommene nyder godt af nærheden til den overordnede infrastruktur med gode til­kør­sels­for­hold, der giver nem adgang for både lastbiltrafik og varetransport. Den korte afstand til primærrute 29 sikrer hurtig forbindelse til større byer som Aalborg, Viborg og det øvrige motorvejsnet."

"Området er kendetegnet ved en blanding af erhvervs- og in­du­stri­byg­ge­ri, som skaber et dynamisk miljø for virksomheder inden for produktion, logistik og handel. Løgstør er en by i udvikling, hvor erhvervslivet spiller en stor rolle i byens økonomi. Ejendommene er placeret i et aktivt er­hvervskvar­ter og med gode trans­port­for­bin­del­ser er ejendommen strategisk godt placeret her i Nordjylland."

Læs mere ejendommen

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Vesterbro 101, 9000 Aalborg

912@edc.dk96 31 49 00

Tidligere ho­spi­tals­byg­nin­ger i Vejle sættes til salg

Pri­vat­ho­spi­ta­let Mølholm er fraflyttet deres mangeårige adresser på Brummersvej i Vejle og er flyttet ind i et nyopført privathospital i Vejle Nord, som åbnede i juli 2025. Nu sættes de fem tidligere ho­spi­tal­se­jen­dom­me til salg og udbydes enkeltvis hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Trekantområdet. Det sker til en samlet pris på 69 mio. kr. og et samlet etageareal på næsten 6.000 m². Ud­vik­lings­mu­lig­he­der­ne for de flotte, hvide villaer er mange, hvor privatboliger, kontorer og sundhedshus er mest oplagt.

  • Vejle
Læs artikel

De nordiske lande helt i top – hvad betyder det for er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det?

JLL har netop afholdt Nordic Investor Summit i London, og her deltog EDC Erhverv Poul Erik Bech som JLL’s danske sam­ar­bejds­part­ner. Det er tydeligt, at det generelt går godt for de nordiske lande. Danmark er fx placeret som nr. 4 over verdens mest kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge lande, ifølge IMD World Com­pe­ti­ti­ve­ness Yearbook 2025. Det er et kva­li­tets­stem­pel, der ikke blot siger noget om dansk økonomi, men også har stor betydning for er­hverv­se­jen­doms­mar­ke­det.

  • Nordic Summit
Læs artikel

Ho­tel­spe­ci­a­list bliver partner og del af EDC Poul Erik Bechs hotelgruppe

Den i hotelkredse kendte for­ret­nings­ud­vik­ler, Frans Barkler, bliver partner i EDC Erhverv Poul Erik Bechs hotelgruppe. Han kommer med 25 års international erfaring senest som stifter af sin egen rå­d­giv­nings­virk­som­hed, Business Expansion, som han har drevet de sidste 15 år, hvor han bl.a. rådgiver hoteller om udvikling, drift og salg i Skandinavien og Tyskland. Han har tidligere haft ledende stillinger i B&B Hotels, IHG In­ter­Con­ti­nen­tal Hotels Group samt Colliers, hvor han også arbejdede med hoteller.

  • Hotel
  • Ny partner
Læs artikel