Nyt eksklusivt design- og showroom slår dørene op centralt på gågaden i Aarhus

  • Aarhus
  • Detail

Det eksklusive showroom Studie 5 er åbnet i Vestergade 5 i Aarhus. Her har ni aktører inden for design, materialer, arkitektur og byggeri skabt et rum, hvor både fagfolk og private kan lade sig inspirere. Blandt de ni aktører er Troldtekt, som har sørget for den rette akustik i showroomet. EDC Erhverv Poul Erik Bech Aarhus har stået for at formidle lejemålet.

Nu kan du gå på opdagelse i et nyt eksklusivt showroom i midten af Aarhus. Troldtekt, der er førende inden for udvikling og produktion af aku­stik­løs­nin­ger, er gået sammen med Geberit, Sig Køkken, PA Savværk, Wiking Gulve, Dornbracht, Fredericia Furniture, Marokk og Ampell om at åbne et showroom.

Ole Tønning Villumsen, Head of Denmark Sales hos Troldtekt, siger: “Formålet med showroomet er, at vise vores produkter og materialer frem i indbydende rammer. Her får du mulighed for at mærke strukturer, se nuancer i naturligt lys og fornemme akustikken i lokalet. Vi har gjort meget ud af indretningen og har bl.a. fået arkitekten Bruno Jacobsen til at designe det nye showroom.”

”Hos Troldtekt har vi et bredt sortiment af løsninger, som passer til kontorer, hoteller, private hjem og mange andre typer arkitektur. Hos os og de andre i showroomet er vi meget kva­li­tets­be­vid­ste, og vi ønsker, at skabe et showroom, hvor der er mulighed for at komme ind fra gaden, så du med egne øjne og ører kan opleve den forskel, som vores produkter kan gøre for et rum,” siger Ole Tønning Villumsen.

Atypisk placering for et showroom
Studie 5 slog dørene op for showroomet i slutningen af februar 2025, og siden har der været stor interesse. Der er åbent tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-16 og torsdag kl. 10-18. Derudover er der åbent efter aftale og mulighed for at afholde events mm. i det eksklusive showroom.

”På vores grand opening dag var der mere end 300 forbi, og i løbet af dagen, var der kø for at komme ind. Det er nytænkende at åbne et showroom i en gågade, men med den store interesse fra dag et, er vi blevet bekræftet i vores tese om, at det er godt at være der, hvor der er en god menneskestrøm, som der er på Vestergade i Aarhus,” siger Ole Tønning Villumsen og fortsætter:

”Inden vi havde indgået aftalen, jokede Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech lidt med, at han havde udlejet til et showroom i midtbyen og det grinte hans kollegaer vidst nok lidt af. Men i sidste ende lykkedes det og Frank Heskjær har været en stor hjælp i hele processen, så stor tak til ham for samarbejdet og for at hjælpe os på plads i de fantastiske rammer i Studie 5.”

En ændring i bybilledet
EDC Erhverv Poul Erik Bech har stået for formidlingen af lejemålet i Vestergade 5, hvor Studie 5 flyttede ind i den ene halvdel af ejendommen og The Sneaker Store i den anden halvdel.

Frank Heskjær, Head of Retail hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, fortæller: ”Vi er altid glade, når vi kan hjælpe virksomheder med at finde deres nye butik eller i det her tilfælde showroom. Det er også glædeligt, at vi kan være med til at holde bu­tik­s­t­om­gan­gen i Aarhus nede. Det er rigtig spændende, når virksomheder kaster sig over projekter som Studie 5 og det bidrager til et mere nuanceret bybillede.”

”Tillykke til Studie 5 med det fede showroom. Det er blevet et rigtig flot showroom, som kan være med til at trække endnu flere mennesker til byen. Generelt er der sket en ændring i bybilledet, hvor virksomheder der etablerer showroom, i højere grad er villige til at etablere sig på mere prime locations end tidligere, som fx Miele på primært beliggenhed på Lille Torv og nu Troldtekt,” siger Frank Heskjær.

National mæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både de lokale, nationale og internationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig, uanset om du skal købe, sælge, leje eller udleje.

EDC Erhverv Poul Erik Bech

Rådhuspladsen 3, mezz, 8000 Aarhus C

802@edc.dk87 30 99 30