Efterår med stigende sommerhuspriser
Efterår med stigende sommerhuspriser
Færre huse til mange interesserede købere
Det har været en livlig sommerhussæson med stor køberinteresse i hele landet, og overordnet set ser det ikke ud til, at interessen køler af, selvom temperaturerne begynder at gøre det. I mange kommuner er der færre huse til salg og stigende priser, så efteråret er bestemt ikke lavsæson for sommerhussalg.
I første halvdel af 2026 blev der solgt 7 pct. flere sommerhuse end i samme periode sidste år, og udbuddet har ikke kunnet følge med efterspørgslen. I september var der 5.582 sommerhuse til salg, næsten en femtedel (16,8 pct.) færre end året før.
Færdig med sommerhuset for i år?Få EDC-mæglerens bud på salgsprisen
Stadig stor interesse
Der er færre sommerhuse til salg i dette efterår, og da der stadig er stor interesse blandt køberne, presser det udbuddet nedad. Især på Fyn, på Bornholm og i Østjylland er der færre valgmuligheder. I alle tre landsdele er antallet af sommerhuse til salg cirka 25 pct. lavere end på samme tid sidste år.
I Vestjylland og i Nordsjælland er der cirka 20 pct. færre huse på markedet. Det viser EDC’s markedsoverblik, som bygger på tal fra Boligsiden, der dækker hele branchen.
Hvad kan sommerhuset sælges til?Få et uforpligtende Salgstjek
Priserne følger med op
I begyndelsen af efteråret 2025 var gennemsnitsprisen for et sommerhus på 24.020 kr./kvm. Den er nu steget 10 pct. til 26.442 kr./kvm., svarende til at et hus på 80 kvadratmeter, der sidste år kostede 1,9 mio. kr., nu har rundet de to millioner og lander på godt 2,1 mio. kr. i salgspris.
Hvad kostede et sommerhus dengang?
Sommerhuspriserne er steget til de højeste nogensinde i løbet af 2026.
Se priserne i din kommune og dit postnummer fra 1992 til nu.
Jo mørkere farve, desto højere kvadratmeterpris i dag.