Skal I købe bolig sammen?

Skal I købe bolig sammen?

Boligkøb med venner, familie eller partner

Der kan være mange gode grunde til at købe et hus eller en lejlighed sammen. Måske er I stu­di­e­kam­me­ra­ter, der vil dele lejligheden. Eller flere generationer, som drømmer om et flerfamiliehus eller et bofællesskab. Det kan også være dig og kæresten, der flytter sammen.

I alle tilfælde er der nogle ting, I bør tale grundigt igennem, skrive ned og skrive under. Så er I gensidigt forpligtede, og det kan dokumenteres, hvad I har aftalt. Det kan være en god idé at inddrage en professionel køberrådgiver, som blandt andet kan hjælpe jer med at sikre, at alle aftaler og detaljer i jeres fælles boligprojekt er gennemtænkt fra start.

Skyder I det samme beløb ind?

En vigtig ting at afklare er, hvor meget I hver især skal eje. Er I to venner, giver en 50/50-fordeling måske sig selv. Men hvad nu, hvis den ene kan lægge mere i udbetalingen end den anden? Skal ejer­for­de­lin­gen så være fordelt på en anden måde?

Ejerandelene fremgår af det tinglyste skøde på boligen. Vil I gerne eje halvdelen hver, selvom den ene har lagt mest, kan I i stedet oprette et gældsbrev på forskellen. Så er det dokumenteret, hvad den ene har lånt den anden, og gælden kan afregnes ved salg, inden overskuddet deles.

Rentefradraget følger hæftelsen – ikke ejerandelen

Skattemæssigt er det ikke ejerandelen, der afgør, hvem der kan trække renterne fra. Det er en detalje, mange ikke er opmærksomme på.

Af Skat­testy­rel­sens juridiske vejledning fremgår det, at det afgørende for ugifte samlevende er, hvem der hæfter for gælden. Står I begge som debitorer med solidarisk hæftelse, kan I hver især fradrage 50 pct. af ren­teud­gif­ter­ne. Også selvom den ene ejer 70 pct. af boligen. Ønsker I en anden fordeling, skal I kunne dokumentere, at hæftelsen rent faktisk er fordelt anderledes, for eksempel ved at lave en skriftlig aftale mellem jer.

Til forskel fra ægtefæller kan ugifte altså ikke bare aftale sig frem til den fordeling, der giver den største samlede skatteværdi.

I hæfter for hinandens gæld

Lav klare, skriftlige aftaler om, hvordan I fordeler ejerudgifter, ved­li­ge­hol­del­se, forbedringer og afdrag på lånet. Og tal om, hvad der sker, hvis den ene ikke kan eller vil betale sin del.

Banken og re­al­kre­di­tin­sti­tut­tet skal nemlig have deres penge, uanset om I er enige eller ej.

Med solidarisk hæftelse kan hver af jer komme til at betale hele ydelsen, hvis en anden ikke betaler sin del af en eller anden grund.

Et alternativ er at købe boligen uden solidarisk hæftelse. Det holder økonomien adskilt, men koster etab­le­rings­om­kost­nin­ger og ting­lys­nings­af­gift to gange.