469 boliger til salg i Frederikssund

Frederikssund Kommune er beliggende i naturskønne omgivelser i Nordsjælland. Kommunen er en stor seværdighed i sig selv med sin pragtfulde og vidstrakte natur, de mange landsbyer, hyggelige handelsstrøg og gode ind­købs­mu­lig­he­der.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

469 boliger til salg i Frederikssund kommune

Tilpas søgning
Vis kort

Fremhævede

Andre

Hold dig opdateret med alle nye boligtilbud - nemt og enkelt

Tilmeld dig i dag, så er du ét skridt tættere på at finde den er helt rigtige bolig for dig.

Tilmeld køberkartotek

Postnumre i omegnen af Frederikssund kommune

Kort om Frederikssund Kommune

Kommunen blev dannet den 1. januar 2007 ved en sammenlægning af de fire gamle kommuner Slangerup, Jægerspris, Skibby og Frederikssund. Frederikssund Kommune har knapt 45.000 indbyggere.

Be­folk­nings­sam­men­sæt­nin­gen pr. 1. januar 2009 var:

0-17 år: 23 %

18-64 år: 60 %

65 år og ældre: 23 %.

Be­folk­nings­tal­let i kommunen er stødt stigende, da Frederikssund Kommune er en ud­vik­lings­kom­mu­ne, med en kraftig boligudvikling.

Frederikssund Kommune har en stor variation af boliger og erhverv, og byder således på alt fra små, idylliske landsbyer til de fire større byer Slangerup, Jægerspris, Skibby og Frederikssund, hvoraf Frederikssund er langt den største. Bo­lig­s­am­men­sæt­nin­gen varierer meget, da kommunen foruden de fire hovedbyer har mange små landsbyer med mindre huse, husmandssteder og store landbrug. Byerne er kendetegnet ved stor variation i hustyper og byggestil, og rummer som sådan alt fra højhusbyggeri til store parcelhus- og villakvarterer.

Fra Frederikssund er der S-togs­for­bin­del­se med 10-minutters drift og kun 45 minutters rejsetid til København. Byen har desuden stort shoppingcenter, og en hyggelig gågade med masser af spe­ci­al­for­ret­nin­ger og hyggelige caféer.

Hvorfor Frederikssund?

Frederikssund Kommune er beliggende i naturskønne omgivelser i Nordsjælland. Kommunen deler sig i to geografiske dele: En del på den vestlige side og en del på den østlige side af Roskilde Fjord. På den vestlige side ligger Jægerspris og Skibby med vidstrakte skove og en helt unik natur, som ikke ses mange andre steder i Danmark. Store dele af Jægerspris Skov er den dag i dag ejet Kong Frederiks den Syvendes stiftelse, som blev oprettet af Grevinde Danner i 1874.

På østsiden ligger Frederikssund og Slangerup. Frederikssund blev købstad i 1809, og i tiden inden da var Frederikssund og Slangerup to tvillinge-købstæder. Frederikssund Kommune fejrede således 200 års køb­stads­ju­bilæum i 2009.

Regional ud­vik­lings­kom­mu­ne

Frederikssund Kommune er udpeget til regionalt ud­vik­lings­cen­ter, med et af de største områder for by- og er­hverv­s­ud­vik­ling i hele Danmark. Kommunen arbejder således målrettet med planer om en helt ny by med nulenergi boliger og cleantech erhverv fordelt på 350 hektar ved St. Rørbæk lige syd for Frederikssund.

Den nye by og Frederikssund får inden for ganske få år mo­tor­vejs­for­bin­del­se direkte til København, når Frederikssund-motorvejen bliver fuldt udbygget.

Seværdigheder i Frederikssund

I forbindelse med 200-års jubilæet blev udpeget fem fyrtårne i kommunen, som regnes for særligt seværdige.

1. Frederikssund Havn der i årene 1999 til 2007 blev omdannet til et pragtfuldt bolig- og shoppingområde lige midt i Frederikssund by. Med vikin­ge­skibs­ko­pi­en Sif Ege og veteran-dampskibet Skjelskør samt de mange andre seværdige træskibe er havnen altid et besøg værd.

2. Jægerspris Slot beliggende i det skønne Jægerspris. Slottet er i dag eget af Kong Frederik den Syvendes stiftelse.

3. Selsø Slot ved Skibby er en ældre sag fra 1500-tallet som i dag er her­re­gårds­mu­se­um.

4. Sct. Michael Kirke i Slangerup er snart 420 år gammel. Den kaldes også Kingos Kirke fordi den slangerupfødte Thomas Kingo i 1668-77 var præst der.

5. J. F. Willumsens Museum i Frederikssund. Foruden selve museet med al J. F. Willumsens kunst ligger kunstneren også selv begravet i museets park.