240 boliger til salg i Gladsaxe

Gladsaxe er en grøn kommune med Bagsværd Sø og Utterslev Mose som de største rekreative områder. Kommunen er en blanding af primært villaer, rækkehuse og ejer­lej­lig­he­der og der er derfor noget for enhver smag. Med et varieret kulturliv, svømmehaller, biblioteker, biograf, aftenskoler og lang række fritids- og idræts­for­e­nin­ger er Gladsaxe en kommune med mange muligheder, når du har fri. Weekenderne kan bruges på Gladsaxe stadion hvor der er fodbold for alle og stemningen er i top når der spilles hjemmekampe.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

240 boliger til salg i Gladsaxe kommune

Tilpas søgning
Vis kort

Fremhævede

Andre

Hold dig opdateret med alle nye boligtilbud - nemt og enkelt

Tilmeld dig i dag, så er du ét skridt tættere på at finde den er helt rigtige bolig for dig.

Tilmeld køberkartotek

Signalement af Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune ligger i Region Hovedstad og afgrænses af København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. Kommunen har over 64.000 indbyggere, og er på areal den tiende største kommune i Danmark.

Både til de nye, mindre familier og til de ældre som fortsat gerne vil være bosiddende i kommunen, men ikke ønsker en stor villa. Gladsaxe er løbende blevet udbygget med gode skoler, sportsanlæg og dag­in­sti­tu­tio­ner med pas­nings­ga­ran­ti. Der findes 54 offentlige dag­in­sti­tu­tio­ner i Gladsaxe kommune og 5 selvejede institutioner. Der er derfor mulighed for at finde pas­nings­mu­lig­he­der tæt på boligen, næsten uanset hvor i kommunen du vælger at bosætte dig. Der er desuden 14 folkeskoler i kommunen og stort fokus på trivsel blandt kommunens børn og unge.

Kommunen har en rigtig god og veludbygget infrastruktur med S-tog (Farumbanen) og masser af bus­for­bin­del­ser, så du kan nå ind til centrum af København på ca. 30 minutter med offentlig transport. Gladsaxe kommune er, en kommune, der er god at vokse op og leve i - og også god at blive gammel i.

Det vil Gladsaxe Kommune gerne vise frem

Du kan frit og gratis bruge kommunens parker og grønne anlæg. I flere af de store naturområder er der indrettet opholdspladser med blandt andet grill- og bålpladser, borde og bænke. Her kan de lune sommerdage nydes med familien eller gode venner.

Der er rig mulighed for grønne, forfriskende og afslappende vandre- løbe- eller cykelture i Gladsaxe. Haveskoven er omgivet af tætte fredskove og mosearealer, Bagsværd Sø indbyder til vandring, og Radiomarken er meget velegnet til udflugter med børn i alle aldre.

Brug også en dag på at tage en tur med Baadfarten og oplev den smukke, danske natur omkring Bagsværd og Lyngby Sø. Fra søen har du udsigt til det smukke, Aldershvile slotspavilion, som er over 100 år gammelt. Her bliver ofte holdt fester, både bryllupper og store fødselsdage, hvilket kan iagttages fra vandsiden.

Kulturlivet blomstrer også i Gladsaxe. En kulturel forpost i kommunen er det Gladsaxe teater, hvor der igennem mere end 40 år er blevet spillet teater med højt til loftet. Thorasminde er kommunens kunstbygning til udstillinger i Bagsværd, og i Aktivcentret og Borgernes Hus er der ak­ti­vi­tets­mu­lig­he­der for alle, uanset alder.