275 boliger til salg i Stevns

Stevns kommunes øverste ledelse er kom­mu­nal­be­sty­rel­sen, som består af politikere valgt af kommunens borgere. Kommunens vigtigste opgaver er at sørge for børnepasning, ældrepleje, folkeskoler, socialforsorg, miljø og teknik.

I Stevns kommune har vi i øjeblikket 275 boliger til salg.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

Signalement af Stevns kommune

Stevns Kommune byder på et righoldigt og alsidigt kulturliv med mange aktiviteter for eksempel musik, teater, film, børnekultur og udstillinger. Et særdeles aktivt foreningsliv danner rammen om talrige muligheder for fri­tidsak­ti­vi­te­ter. Stevns Kommune har gode idræts­fa­ci­li­te­ter, sportshaller og en svømmehal.
Stevns kommune blev i 2007 dannet ved en sammenlægning af Vallø kommune og den gamle Stevens kommune. Stevns kommune har i alt 9.500 boliger. Halvdelen er af disse er parcelhuse, mens der er lidt over 1700 række- og dobbelthuse og lidt over tusind stuehuse. Der er 720 etageboliger, et enkelt kollegium og to døg­nin­sti­tu­tio­ner.
Stevns kommune har en befolkning på næsten 22.000 indbyggere, hvoraf hovedparten udgøres af de 17 til 64-årige. Kommunen har 4431 børn og unge under 17 år og 4.143 borgere i alderen over 64 år. Der er 8.095 arbejdsplader i kommunen (en­kelt­mands­virk­som­he­der ikke medregnet), og de dominerende typer jobs er inde for håndværk og anlæg, landbrug, transport samt den offentlige sektor.

Det vil Stevns kommune gerne være kendt for

Stevns Kommune er et stærkt lokalsamfund i Øre­sunds­re­gio­nen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. Vi tror på, at når borgerne trives, så trives vore gæster også. I Stevns Kommune tager vi borgere og virksomheder alvorligt. Det er vores klare mål at være blandt de bedste, når det handler om bor­ge­r­ind­dra­gel­se og ny teknologi.

Det vil Stevns kommune gerne vise frem

Stevns er en halvø med en usædvanlig flot og spændende kystlinje, der strækker sig over ca. 42 km, og som byder på masser af oplevelser – og ikke mindst Stevns Klint, som er mere end 60 mio. år gammel. Klinten strækker sig over 15 km og er helt op til 41 m høj. Stevns Klints enestående natur kan opleves fra første række på den godt 20 km lange trampesti mellem Rødvig Havn i syd og Bøgeskov Havn i nord.
I kommunen ligger det majestætiske Vallø Slot, som omkranses af en smuk slotspark, vidtstrakte skove og åbne marker. Og Gjorslev Gods med Danmarks største og ældste mid­delal­der­slot.
Herudover byder Stevns Kommune på mange gode oplevelser ud i natur, historie og kultur, f.eks. Tryggevælde Ådal - et enestående, smukt naturområde med et meget artsrigt og varieret plante- og fugleliv, den delvist nedstyrtede Højerup Gl. Kirke, bron­ze­al­der­høj­en ”Elverhøj”, Rødvig Marina og Kold­krigs­mu­se­um Stevnsfort.
Den gamle stevnske hovedstad, Store Heddinge, opstod i 1200-tallet. I dag er det en hyggelig handelsby, der stadig bærer præg af at være en gammel by. En byvandring bringer den besøgende forbi mange spændende og velbevarede gamle huse. Om sommeren er der torvedage og arrangementer i hovedgaden om lørdagen.
Du kan læse mere på www.visitstevns.dk og få mere inspiration om Stevns.