EDC Danebo Løkken
Ejendomsmægler LøkkenVelkommen til din lokale ejendomsmægler i Løkken, EDC Danebo Løkken. Her hos EDC Danebo er lokal forankring ikke bare salgs-ord – det er virkelighed.
EDC Danebo består af 17 forretninger, heraf 8 Nordenfjords – en af dem er placeret i Løkken, og det er den, fordi vi oprigtigt tror på, at den indsigt vi har i lokalområdet, gør os til en bedre mæglervirksomhed.
Vi er en del af en stærk alliance i EDC-mæglerkæden, der betyder, at den enkelte forretning står helt unikt stærkt i forhold til markedsføring af boliger, udveksling af erfaringer og kendskab til udviklingen i landsdelen og boligmarkedet i det hele taget – men vi er også en selvstændig forretning så lokalt forankret, at vi rent faktisk selv har spadseret på de strande og nydt de udsigter, vi lovpriser i boligannoncen.
Vi holder af det område, vi driver forretning i. Vi kender det – næsten – som vores egen bukselomme.
Vi har selv købt hus engang. Flere af os har solgt et. Vi ved godt, hvordan det er, at lukke døren bag sig. Vi forstår, at det er noget særligt at sætte et hjem til salg.
Vi driver en sund og solid forretning – og det gør vi fordi, vi investerer os selv i at være den mægler der er ”tættere på”. Det er vores mulighed for at finde det sted, hvor du eller en anden føler sig hjemme. Det er succeskriteriet!
LØKKEN - NÅR HIMMEL OG HAV STÅR I ET
Løkken har i flere hundrede år været kendt for sin særlige stemning. Byen har siden jernbanen blev anlagt i 1900-tallet været badeby og et attraktivt feriested for både danske og internationale turister.
De hundred år gamle karakteristiske hvide badehuse på stranden bærer vidnesbyrd om påstanden; kærligheden til Løkken går i arv i generationer – og den er værd at holde fast i.
Byens karakter er i nogen udstrækning defineret af de gamle fiskerhuse, der smukke og velbevarede står som stensikre bevis for levet liv – og i øvrigt i fin harmoni med den naturlige udvikling gennem årene. Du kan slentre i historien om skudehandlerne, de nøjsomme fiskere og håndværksmestrene, der var med til at grundlægge byen i deres ansigts sved. Du kan vandre rundt i fortællingen om en by man rejser langt for at komme til. Du kan hoppe ud i det, som tusindvis før dig; havet, det smukke, spejlblanke, oprørte, stille og, når solen står højest på himmelen, tiltrængt svalende hav.
Løkken er Hjørring Kommunes 6. største by med omkring 2000 indbyggere. Erhvervslivet i byen er i høj grad forbundet med byens status som turistmål – men med et aktivt og attraktivt lokalt erhvervs- og kulturliv er byen i den grad også en velvalgt bosætningsby.
Løkken har alt det en familie behøver; folkeskole, børnehave, bibliotek og et stort udvalg af detail- og dagligvareforretninger – og så har den jo meget mere…
De mange turister betyder, at byen i ferieperioder summer særligt. Der er et stort udbud af restauranter og cafeer, rigtig mange aktiviteter – også i forbindelse med havet, og så er der jo noget særligt over ferieglade mennesker, der smitter af på alle, der bor i byen. Den nye renoverede mole giver læ for fiskerne, der sætter både ud fra kysten – men har også givet borgere og gæster mulighed for, at komme helt tæt på vesterhavet med fiskestang eller bare for at kigge bølger.
Landskabet er både forunderligt og foranderligt. Om sommeren indbyder klitterne til leg, havet til hurlumhej og sommernætterne her på toppen af landet synes vitterlig særligt lyse. Efteråret og vinteren i Løkken bærer en sjælden fornemmelse af, næsten uanset hvor i byen du bosætter dig, at være tættere på. Som om årstiderne her er særligt synlige.
Løkken har mange spændende boligtyper. Du kan bo i byhus med udsigt til historien, du kan investere i fritidshus og vinde tilbagevindende hævd på hyggen, eller du kan slå dig ned med familien i en af de velbyggede villaer og vågne til havudsigt og himmel. Hver dag. Det kan være her, du har hjemme.
Hvad kan vi hjælpe med?
103 boliger til salg
Fremhævede
Nyhed
41 visninger de seneste 24 timer
Andre
Senest solgte sager
EDC Danebo Løkken
Søndergade 269480 LøkkenFå rutevejledningÅbningstider
- Mandag
- 09:00 - 16:30
- Tirsdag
- 09:00 - 16:30
- Onsdag
- 09:00 - 16:30
- Torsdag
- 09:00 - 16:30
- Fredag
- 09:00 - 16:30
- Lørdag
- 10:00 - 12:00
- Søndag
- Efter aftale
Ring hver dag fra 8 - 22.
Mød din lokale mægler
Maria Mose Nielsen
Afdelingsleder administration, Ejendomsmægler MDE
Oplysninger om ejendomsmægleren
Forsikringsoplysninger
Vi har tegnet ansvarsforsikring hos HDI Forsikring Langebrogade 3F DK-1411 København K (CVR.nr. 37 27 62 51) Forsikringen dækker alene formidling af ejendomme beliggende i Danmark
Garantistillelse
Via garantifond i Dansk Ejendomsmæglerforening Gammel Kongevej 60 1850 Frederiksberg C