Køb og salg af landejendomme

Find din landejendom med EDC Landbrug - Din landsdækkende ekspert

Drømmer du om fredfyldte omgivelser, frisk luft og plads omkring dig? En landejendom kan være svaret på dine boligdrømme. Hos EDC Landbrug forstår vi din passion for livet på landet, og vi hjælper dig med at finde den perfekte landejendom i hele Danmark. Uanset om du søger et charmerende fri­tidsland­brug, et nedlagt landbrug med potentiale, et idyllisk landhus, eller måske endda et gods, så har vi ekspertisen til at guide dig sikkert i mål.

Fra herregårde til fri­tidsland­brug

Der findes mange typer landejendomme, blandt andet:

  • Slotte, godser og herregårde
  • Professionelle landbrug med planteavl og dyrehold
  • Hesteejendomme med ride- og ryt­ter­fa­ci­li­te­ter
  • Jagtejendomme med mark, skov og vand og mange naturværdier
  • Skovejendomme
  • Hobbylandbrug
Find den rigtige landejendom for dig

Søg landejendomme

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Vil du sælge din landejendom?

Går du med overvejelser om at sælge din landejendom? Så kan du trygt overlade dit salg til os. Vi arbejder hver dag med salg af land- og lystejendomme og er repræsenteret med lokale specialister landet over. Vores land­brugs­mæg­le­re samarbejder på tværs af landet for at finde præcis den køber, der matcher din landejendom.

Sådan sælger vi din landejendom

Er du på udkig efter en landejendom?

Vores lokale specialister har mange års erfaring og stor indsigt i landejendomme. Derfor kan vi både sparre med dig, der er professionel landmand, og vil drøfte din aktuelle situation og muligheder for udvikling, men også dig, som bor i byen og drømmer om at tage springet og flytte på landet for at bo på en landejendom.

Hør, hvordan vi kan hjælpe dig

Realisér drømmen

Har du længe talt med din familie om, hvor hyggeligt det ville være at flytte sammen på tværs af generationer? Eller har du en drøm om at åbne dit eget Bed & Breakfast? En landejendom består ofte med mange kvadratmeter og er derfor det ideelle sted til at realisere pladskrævende drømme.

En landejendom er derfor også det oplagte valg for dig, der er på udkig efter et sted at holde dyr, etablere værksted, eller hvis du drømmer om et lille fri­tidsland­brug. Mange ejere af landejendomme udnytter også pladsen til at drive erhverv hjemmefra. Hvis du fx lige har startet en mindre virksomhed og har brug for lagerplads, kan en landejendom være ideel, til at møde dit behov.

Overvejer du at tage springet?

For mange er det en drøm at slå sig ned på landet og få mulighed for at boltre sig på mange kvadratmeter både indenfor og udenfor. Desuden tiltaler det mange, at landejendomme ofte har høj her­lig­heds­vær­di med unikke historier og originale detaljer.

Går du med overvejelser om at tage springet og få den danske natur som nabo, så kan det være en god idé at vende det med en af vores mæglere. Hos EDC Landbrug har vi nemlig stor viden og erfaring med formidling af lyst- og landejendomme. Derfor ved vi også, hvor vigtigt det er at finde den helt rigtige ejendom, der møder dine behov og ønsker.

Landejendom, lystgård, landbrug – kært barn har mange navne!

Danmark rummer mange typer af ejendomme med landbrugspligt - lige fra store landbrug med plan­teavls­drift eller dyrehold, flotte herskabelige herregårde og godser til de lidt mindre hobbybaserede fri­tidsland­brug.

I EDC Landbrug arbejder vi med alle typer af landbrug, og vores mæglere og specialister har stor faglig indsigt i dansk landbrug. Derfor møder vi gerne den professionelle landmand til drøftelse af erhvervets aktuelle situation og fortrolig sparring om de aktuelle muligheder for udvikling af den enkelte bedrift.

Men vi kan også tage snak med dig, som bor i byen og drømmer om at flytte fra storbyens stress. Måske kan en landejendom være den ideelle fremtid for dig – selvom du ikke nødvendigvis ser dig sidde i en traktor til daglig.

Stort privat initiativ sikrer omlægning af 278 ha landbrug til natur

EDC Landbrug Poul Erik Bech har formidlet salget og været uvildig part på et stort naturprojekt, som netop er solgt i et yderst naturskønt område omkring Næs Å nord for Vordingborg. Projektet består af 10 selvstændige handler med i alt 278 ha landbrugsjord, til en samlet pris på knap 60 mio. kr. Handlerne er kommet i stand på privat initiativ og køber er virksomheden Earthbreak med ægteparret Camilla Voigt Zacho og Jacob Jelsing i spidsen. Det store sammenhængende område skal efter høst omlægges fra landbrugsjord til natur - til glæde for alle i området.

  • Landbrug
  • Landbrugsjord
  • Natur
Læs artikel

Hvad betyder principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug?

Regeringen of­fent­lig­gjor­de de længe ventede principper for en ny kvæl­stof­re­gu­le­ring for dansk landbrug i slutningen af sidste år. Ny regulering implementeres i 2027 og går kort sagt fra kvælstofkvoter til ud­led­nings­kvo­ter – altså fra at regulere, hvor meget gødning der må tilføres markerne, til at regulere, hvor meget kvælstof der faktisk må udledes fra markerne til kystvandet.

  • Kvælstofregulering
  • Planteavl
Læs artikel

EDC Poul Erik Bech - Landbrug Fokus 1. halvår 2026

I denne udgave af Landbrug Fokus sætter vi fokus på, hvad principperne for ny kvæl­stof­re­gu­le­ring betyder for dansk landbrug. EDC Landbrug Poul Erik Bech forventer ikke, at det vil påvirke markedet markant, og priserne på både jord og ejendomme er fortsat stigende. Se også et stort udvalg af land­brugs­e­jen­dom­me til salg i hele landet, og læs mere om flere af vores sager, der bl.a. tæller fo­der­for­ret­nin­gen Knardrupgaard i Stenløse, den herskabelige plan­teavls­e­jen­dom Lykkesborg på Nordfyn og en økologisk land­brugs­por­te­føl­je med høns og kyllinger på Lolland-Falster.

  • Landbrug Fokus
Læs artikel