Drømmer du om en landejendom med god plads til både familie, fritid og hestehold? Så byder Kongeåvej 15 på nogle særdeles gode rammer. Her får du ca. 2,5 ha jord, velindrettede staldbygninger og en beliggenhed, hvor den landlige idyl går hånd i hånd med nem adgang til Vejen og hverdagens fornødenheder.
Udendørs fortsætter mulighederne. Den store grund giver luft omkring ejendommen, og de ca. 2,2 ha folde er solidt hegnet med 1,80 cm pæle og skaber gode forhold for heste. Hertil kommer udendørsarealer på 25×62 til at ride på med muslingeskaller, samt rummelige staldfaciliteter med seks almindelige bokse, tre store løsdriftsbokse - alle med fast bund og afløb, samt et staldtoilet. Derudover er her carporte og en rummelig gårdsplads til familiens biler.
Stuehuset rummer 144 m² fordelt på 1½ plan. I stueplan bydes du velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til køkkenalrummet. Køkkenet fremstår nydeligt og funktionelt med lyse elementer, god bordplads og plads til en hyggelig spiseplads, hvor dagens måltider kan nydes i rolige rammer. I naturlig forbindelse hermed ligger stuen, som har en varm og indbydende atmosfære med lyst træloft, synlige bjælker og plads til både spisebord og sofahjørne. Herfra er der udgang til terrassen og haven. Stueplan rummer desuden et soveværelse, et kontor samt et badeværelse med praktisk plads til vaskefaciliteter. På førstesalen mødes du af en repos, to gode værelser, hvor det ene i dag er indrettet til walk-in-closet, der giver fine muligheder for opbevaring eller kan indrettes efter behov.
I haven kan du nyde sommeren i fredelige og grønne omgivelser, hvor de store træer skaber en stemningsfuld ramme og giver behagelig skygge på varme dage. Terrassen indbyder til både hyggelige middage og afslappende stunder, mens haven omkring dig folder sig ud med god plads til leg, udeliv og rolige pauser under trækronernes vingesus.
Du får her en ejendom for familien, der ønsker landlig atmosfære, gode hestefaciliteter og masser af plads - uden at give afkald på nærheden til byen.
I Vejen har du alt, hvad du skal bruge i hverdagen. Byen byder på et godt udvalg af indkøbsmuligheder og et hyggeligt butiksliv i bymidten, hvor de fleste butikker ligger samlet, og hvor der er gode parkeringsforhold. Derudover har byen sin egen togstation med både regionaltog og InterCity-forbindelser, ligesom der er gode busforbindelser i området. For børnefamilien er her skole- og pasningsmuligheder, og i fritiden er der et væld af aktiviteter. Idrætscenteret samler idræt, sundhed og kultur og giver gode muligheder for både børn, unge og voksne. Samtidig er Vejen en by med en central placering i Sydjylland, hvor du nemt kommer videre mod både Kolding, Esbjerg og resten af landet.